Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Praktiske exempler. 15 , Q (b — - Betegner O og d.2 de magnetiske modstande (se fig. 9), saa er: Q = & ' + (&• v) (a) Nu er ogsaa, da spredningsfeltet bliver frembragt af samme antal X, Q = 02 . (4> . v) + . 0 (v— 1). (b) Sætter man ligning (a) = (b), saa er: tf. ø . 0 (v—1). V 1 7 v = ^ + * 1 1 . ! er spredningsfeltets modstand, følgelig er ( • spredningsfeltets "i reciproke modstand eller, med andre ord, dets ledeevne; denne lede- evne vil vi bestemme for etpar hyppig forekommende tilfælder. I det 111 følgende er ------1- For to overfor hinanden liggende flader af nogenlunde samme . 1 . . dimension er — lig overfladens halve sum, divideret med deres afstand. *) Saaledes er i fig. 9, naar man med l betegner den axiale pol- længde : 1 <ah + 9h) . ~ 2 ‘ AB 1 } Det spredningsfelt, som gaar fra poloverfladen a b c d til efg A, er, naar r betegner poldelingen, l polhøiden og b polafstanden i cm., x — t—b 1 f ® = 2,3 • ± . log 11 (T-f (15) — \ n x b X a b x — 0 *) Er fladerne ikke parallele, som i fig. 9, saa bliver resultatet inkorrekt; i praxis er feilen imidlertid uden betydning, naar man indsætter den midlertidige afstand. De spredningslinjer, der gaar fra a b c d til efg h, bliver ikke magnetiseret fra det samlede X; en nøiagtig beregning af det X, som underholder disse linjer, er meget vanskelig; i praxis multiplicerer man som i exempel II, formel 15 1 approximativt med -%■