Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

16 Indledning. For rigtig at klargjøre nytten af disse formler skal vi benytte os af et exempel: Exempel II. En dynamos feltmagneter, hvis maal fremgaar af fig. 9, har en feltintensitet B = 10000. Man har ved maaling fundet, at = 120; hvor mange kraftlinjer gaar tabt? I — 25 cm. A B = 25 cm. 1 #7 1 25 (20-}-20) ~~2~' 25 De kraftlinjer, som spredes fra ab cd til efg h til begge sider af magneterne, er: = -i, - •« * - A For at tage magnetmodstanden i betragtning beregner vi f idet indsætter modstandslængden = 3.40 cm. 1 3 ‘40 17'25 15-25- 120 = 0,00 502 v = 1 + 28,5 • 0,00502 = 1,143; altsaa gaar ca. 14,3 % kraftlinjer tabt. En formel til beregning af spredningsfeltet, der har fundet en udbredt anvendelse i praxis, hidrører fra G. Kapp. Kapp har bevist, at spredningsfeltet er proportionalt den magneti- sering, som overvinder luftmodstanden 2 Be ■ dem og omvendt proportionalt den modstand, som feltet selv maa overvinde; denne modstand er: y l . a I denne formel er K en koefficient, afhængig af maskintypen, og som varierer fra 0,3 — 0,55. Log 1) er ankerets længde og diameter i cm. Det virkelige spredningsfelt er: 2 Bed y l . /> (16) x) Se bemærkningen om i), side 5.