Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Vexelstrømme. 23 denne kortslutning kan saa strømmen faa «løbe ud». Er de i selv- induktionen optrædende strømme af periodisk natur (bølgeformet ligestrøm eller vexelstrøm), saa bliver selvinduktionens skadelige virkninger betydelig forhøiede. B. Vexelstrømme. Ved alle hidtil anstillede betragtninger har vi stiltiende forudsat, at den strøm, med hvilken vi arbeidede, var en «ligestrøm», d. v. s. en strøm, der altid bibeholder en og samme retning. Vi vil nu gaa over til de strømme, hvis retning uafbrudt vexler, de saakaldte vexel- strømme. Roterer lederen a fig. 13 i et magnetisk felt, saa opstaar der i denne en E. M. K., naar lederen skjærer kraftlinjer og disse kraftlinjers antal forandrer sig (Maxwells lov). Den elektromotoriske krafts retning kan vi ifølge Faraday finde paa følgende maade. Man tænker sig svømmende med kraft- Fig. 13. linjestrømmen og ser i rotationsretningen, . ---- saa viser den udstrakte høire arm spæn- dingens momentane retning. Anvender vi denne sætning paa fig 13, ** yffi* T=7= ser vi, at spændingen i lederen a foran _______. — nordpolen har retningen mod læseren (beteg- net med et punkt), medens den foran sydpolen er rettet mod papiret (betegnet med et kors). Den med et punkt betegnede spændings- resp. strømretning vil vi betegne som den positive, den med kors betegnede retning som den negative. Roterer nu lederen a med den konstante vinkelhurtighed (o, saa fremgaar det af fig. 13, at det største antal kraftlinier bliver gjen- nemskaarne i stillingen 90° og 270°, imedens ingen kraftlinjer gjen- nemskjæres i stillingen 180° og 0° 360°. Nu opstaar der i en ro- terende leder ifølge Maxwell kun E. M. K.e, naar lederen skjærer kraftlinier, og disse kraftlinjers antal forandrer sig; da de optrædende E. M. K.e er proportionale de pr. sek. gjennemskaarne kraftlinjer, saa vi, at lederens E. M. K. har følgende forløb (sammenlign fig. 13 og 14): Ved 90° naar den elektromagnetiske kraft sit positive maximum, gaar ved 180° gjennem nul og naar ved 270° sit negative maximum, for derefter, ved 360°, atter at passere nul. lien E. M. K. i lederen a følger altsaa sinuskurven. Er i Fig. 14 linjen A 13 den E. M. K., og er dens projektion paa tidlinjen t—t dens momentanværdi, saa ser vi, at A B’s projektion ved 90° og 270° er lig AB; med andre