Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

26 Vexelstrømproblemernes grafiske og analytiske behandling. En vexelstrøm med maximalspændingen E’s Joule’ske effekt er i et uendelig lidet tidsrum, hvori man kan anse E som konstant: E2 sin2 (co t) 1 u = // Tænker man sig nu en anden vexelstrøm af samme spænding passende i modstanden 7?, men saaledes at denne spænding staar J_ paa den første — der befinder sig altsaa mellem dem en forskyvning af 90° = ---, saa er den sidstnævnte spændings momentaneffekt: E .2 cos2 (co t) 1 y = R P’gP”u'å samlede effekt P^er: 2 E2 Is/«2 (co t) cos2 (co ()] E2 Pu= 2 R = R altsaa konstant og uafhængig af tiden. 1 E2 En af de lige vexelspændingers effekt er naturligvis 9 Den effekt, som en ligestrøm med spændingen x vilde frembringe i mod- DC standen 2?, er Skal ifølge ovenfor anførte difinition vexelstrømmens og ligestrøm- mens effekter ved samme spænding være lige, saa er: x2 _ 1 E2 ’ R ~ T E o x = /— = V 2 Hidtil har vi kun behandlet lederen a’s spænding, da der i en leder, som bekjendt, godt kan herske en spænding, uden derfor at dette betinger en strøm. Forbinder man nu a’s ender med en traad, saa opstaar der i denne en strøm J, der er den momentane spænding, proportional, og som derfor ogsaa har sinusforløb; er denne strøms maximalværdi </, saa er den effektive strøm • J ') = y F (23) I det efterfølgende vil vi under E og J altid forstaa effektivvær- dierne, hvis intet ved siden af er bemærket; thi det ligger i sagens natur, at maximal-, respektive momentanværdier, er af meget mindre praktisk interesse-, end effektivværdierne. J) Ligeledes er i — J. sin (co t).