Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Vexelstrømmaskiners elektromotoriske kraft. 27 C. Vexelstrømmaskiners elektromotoriske kraft. Vender vi endnu engang tilbage til Maxwells lov, ser vi, at den i en leder inducerede E. M. K. er proportional det af denne i tidenheden gjennemskaarne kraftlinjetal. Roterer lederen a (fig. 13). i et homogent1) felt, opstaar der i denne en E. M. K, der følger sinuslinjen. Betegner vi med l: traadens længde i cm., d: den banes diameter, som den ved rotation gjennemløber i cm., B: feltintensitet, saa er, naar man dreier ankeret om en liden vinkel a, de antal kraftlinjer, som under dette bliver passerede: m’ — — • l. a . B 1 2 Er lederens normale omdreiningshastighed n pr. min., saa finder man den tid, som medgaar til tilbagelæggelse af vinkelen a, af føl- gende bekjendte mekaniske proportion: t” • i — a • — ■ 2 jr l .1 a. 60 ^Jt eller ,, 60. a 2 Jt n Følgelig gjennemskjæres pr. sekund: ~ = d .1 .B .Jt.n kraftlinjer, 60. a 60 2 Jt .11 Det totale felts størrelse er: ø = l. d . B Indsætter vi <P i ovenfor anførte formel, saa erholder vi den maximale E. M. K. i absolut enhed: T-, n f Emax ~qq ' & • Jt For at erholde den E. M. K. i volt, maa vi dividere med 10 8 Ema3c = ~- K.n.10-» 60 Nu vil det naturligvis være i høieste grad urationelt kun at an- bringe en leder paa en dynamomaskines ankerperiferi, da der jo er J) Homogent felt: d.v.s., at antallet af kraftlinjer pr. cm.2 B er konstant.