Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

44 Vexelstrømproblemernes grafiske og analytiske behandling. (40} Og X sin (p = —y I det innormale tilfælde, at J skulde falde sammen med E, er j R2 + L)2 (C.m)2 Er afstanden mellem selvinduktionens, kapacitetens og ohms mod- standsklemmer saa stor, at spændingstabet maa tages med, saa kom- pliceres beregningerne derved betydelig, og komplikationerne tiltager med afstanden mellem klemmerne og antallet af de deltagende apparater. For at anskueliggi øre behandlingen og beregningsfremgangsmaaden, vil vi begynde med følgende enkle tilfælde: Fra en vexelstrømkraft- centralstation overføres energi til en transformatorunderstation. Den anvendte kabel har en kapacitet = C farad. I fig. 28 er Eni dynamomaski- nens klemmespænding. 90° foran Em er kondensatorstrømmen Jk. Efter Em har vi, som altid, 'A og Jk -]- Js — J (geometrisk); 90° foran J har vi selvinduktions- spændingen Es (induktionsspæn- dingstab). I fase med J er E,. (ohmsk spændingstab). Er 4- Es = Et er det totale spændingstab; subtraherer man Et fra Em geometrisk, saa erhol- der vi som spænding ved trans- formatorens klemmer E’. Har man ved hjælp af formel (40) beregnet <7, saa er (pr forskyvnings- vinkelen mellem Em og J, det er mellem maskinens klemmespæn- ding og strømmen, medens ip2 er forskyvningen mellem transforma- torens klemmespænding og strømmens vektor. I almindelighed er i praxis Er > Eg1); heraf følger, at forskjellen mellem (px og <p2 bliver forsvindende. Det er imidlertid at anbefale, x) Ved godt udførte koncentriske vexelstrømkabler er Es praktisk talt 0.