Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter
Forfatter: Carl Fr. Holmboe
År: 1903
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 194
UDK: 621.30
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
Vexelstrømproblemernes grafiske og analytiske behandling.
(40}
Og
X
sin (p = —y
I det innormale tilfælde, at J skulde falde sammen med E, er
j R2 + L)2 (C.m)2
Er afstanden mellem selvinduktionens, kapacitetens og ohms mod-
standsklemmer saa stor, at spændingstabet maa tages med, saa kom-
pliceres beregningerne derved betydelig, og komplikationerne tiltager
med afstanden mellem klemmerne og antallet af de deltagende
apparater.
For at anskueliggi øre behandlingen og beregningsfremgangsmaaden,
vil vi begynde med følgende enkle tilfælde: Fra en vexelstrømkraft-
centralstation overføres energi til en transformatorunderstation. Den
anvendte kabel har en kapacitet = C farad.
I fig. 28 er Eni dynamomaski-
nens klemmespænding. 90° foran
Em er kondensatorstrømmen Jk.
Efter Em har vi, som altid,
'A og Jk -]- Js — J (geometrisk);
90° foran J har vi selvinduktions-
spændingen Es (induktionsspæn-
dingstab). I fase med J er E,.
(ohmsk spændingstab).
Er 4- Es = Et er det totale
spændingstab; subtraherer man
Et fra Em geometrisk, saa erhol-
der vi som spænding ved trans-
formatorens klemmer E’. Har
man ved hjælp af formel (40) beregnet <7, saa er (pr forskyvnings-
vinkelen mellem Em og J, det er mellem maskinens klemmespæn-
ding og strømmen, medens ip2 er forskyvningen mellem transforma-
torens klemmespænding og strømmens vektor.
I almindelighed er i praxis Er > Eg1); heraf følger, at forskjellen
mellem (px og <p2 bliver forsvindende. Det er imidlertid at anbefale,
x) Ved godt udførte koncentriske vexelstrømkabler er Es praktisk talt 0.