Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Flerfasede vexelstremme. 61 3. Trefasestrøm (Dreiestrøm). Roterer tre ledere A, B og C, fig. 35, i et magnetisk felt, saa erholder vi tre vexelspændinger, nemlig e15 mellem 1 og 2, e2 mellem 3 og 4 og e3 mellem 5 og 6. Anordner vi her, i lighed med vor anordning ved tofasesystemet, en fælles tilbageledning (nulledning), idet vi forbinder 2, 3 og 5, saa reduceres ledningstallet til fire, nem- lig tre ledere for at lede strømmene frem og en for at lede strøm- mene tilbage. Har A, B og C en indbyrdes forskyvning af 120 °, saa frem- stiller i fig. 36 kurvene I, II og III de tre spændingers analytiske forløb. I fig. 37 er <?2 og <?3 de tre dinger. Belaster man nu dette system (trefasesystem), saa op- staar der i lederne I, Il og III tre strømme ix, i2 og z3, der ogsaa er forskøvne om 120 °, og hvis analytiske forløb fremgaar af fig. 36. Er belastningen induktiv, men forøvrigt lige fordelt paa de tre faser, saa er i2 og /3 om en vinkel p efter spændingerne ely e2 og e3; se fig. 37. Er de tre faser lige belastet, saa er strømmen i 1, 11 og III, fig. 35, den samme, d. v. s. ir = i2 = /3 = z; betegner vi med om 120° forskøvne fasespæn Fig. 37.