Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

62 Vexelstrømproblemernes grafiske og analytiske behandling. i A strømmen i fase (vikling *) A, i B strømmen i fase B og i C strømmen i fase C, saa ser man af fig. 35, at k = = I i, = iB = i — i ( — J Betegner vi de strømme, der er karakteriserede med index A, B og C som fasestrømme og strømmene med index f 2 og 3 som hovedstrømme, saa er i dette tilfælde fasestrømmene lig hoved- strømmene. Som vi ved, fører III’ de tre strømme z1? z2 og z3’s geometriske sum; adderer vi i fig. 37 L -|- 4], saa ser vi af figuren, at 4 + 4 = — 4 °g at — 4 + 4 = °- Er alle tre faser lige belastet, saa fører lederen Ill’strømmen 0; altsaa kan man borttage III’ og kortslutte klemmerne 2, 3 og 5 (fig. 35); enhver af de tre ledere I, II og III overtager nu efter tur tilbagelederens rolle. Er faserne ikke lige belastet, og er der ingen nulleder forhaan- den, saa er det klart, at der i systemet vil opstaa en «presning», d. v. s. den strøm, der under normale, ligebelastede tilfælder uden vanskelighed vilde finde sin vei gjennem den ene, i øieblikket som tilbageleder benyttede ledning, vil nu forsøge at trænge tilbage gjen- nem en af de som «fremleder» benyttede ledninger. Ogsaa fasespændingerne e2 og e.A er forskjellige ved den ulige belastning, da spændingstabet i de enkelte ledninger (masker) paa grund af de ulige strømforholde er forskjellige. Vi vil nu undersøge, hvor stor spændingen er mellem I og II, II og III og III og I, fig. 35; thi det er forstaaeligt, at denne spæn- ding, eller om man vil, disse spændinger, ikke kan være lig den til- svarende fasespænding. Betegner vi spændingen mellem 1 og II med E (hovedspænding), saa ser man, at E er lig potentialdijferencen mellem A og Cs fasespændinger. Er A's fasespænding = et og Cs fasespænding = e3, saa er- holder vi er og e3’s geometriske differens, idet vi multiplicerer f. ex. med (— 1), og derpaa adderer den saaledes erholdte vektor med et. es . (— 1) = — (se fig. 37). *) Bestaar i dette tilfælde kun af en virksom leder pr. fase med tilhørende til- bageleder.