Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Flerfasede vexelstrømme. 63 Adderer vi — e3 og et geometrisk, saa er: -- 60 —I— 6. = E. ' y ° Vinkelen mellem — e3 og ex = 200°; heraf følger, da — e3 = e15 at a = ß = 30°. Betegner vi fasespændingen i sin almindelighed med e, saa er i fig- 37: og E = 2 e . cos a = 2 . cos 30° .e cos 30 o = 0,86603 E=2.0,86603 . e = 1,732. e, og da 1,732 = j/ 3, saa er E = -|/ 3 . C (45) Man ser heraf, at i et dreiestrømsystem som det, der skematisk er fremstillet i fig. 35, er hovedspændingen E \ 3 gange saa stor som fasespændingen e, og at hovedstrømmen er lig fasestrømmen. Det viklingssystem, der skematisk er fremstillet i fig. 35 og 38 (b), kalder man stjernevikling, da tre af viklingens endepunkter er for- bundne med hinanden, medens de tre frie ender fører til den ydre strømkreds; viklingsskemaet har da, som man ser af fig. 38 (b), en vis lighed med en stjerne. Et andet viklingssystem erliolder man, naar man f. ex. forbinder tre om 120° fra hverandre liggende punkter paa et som grammering