Smedejerns- Og Støbejernsrøret
Et Bidrag Til Rørledningsspørgsmaalets Nuværende Standpunkt
Forfatter: A. Reich-Friedenau
År: 1907
Sider: 29
UDK: 621.77
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
for maa den Paastand, at juteovertrukne Rør med Hensyn
til Modstandsevne overfor Rust ikke staar tilbage for Støbe-
rør, bestemt afvises. Forskellen mellem de tvende Rør-
arters Værdi er endog særdeles betydelig.
Den amerikanske Fremgangsmaade at overklæbe den
udvendige Flade med Oliepapir er ægte amerikansk Hum-
bug, og det er derfor overflødigt at gaa nærmere ind der-
paa. —
At galvanisere Rørene er meget dyrt, lader sig over-
hovedet kun gøre ved Rørvidder indtil 300 mm. og er næ-
sten lige saa upaalidelig som Smedejernets øvrige Rust-
beskyttelsesmidler. At galvaniserede Rør ligeledes let øde-
lægges, viser det af mig foran anført Exempel. Bedst be-
skytter stadigvæk Mønjemaling, der ganske vist ikke er an-
vendelig ved Vandledninger. Men da den maa fornyes
hvert 3—4 Aar, er dens Anvendelse ved i Jorden liggende
Ledninger udelukket.
At begge Slags Jern angribes af den i Jorden tilstede-
værende eller fra Vandet i Ledningen medflydte Kulsyre
— en af de hyppigst optrædende Rustfrembringere — skal
indrømmes, derimod ikke, at det kulstofrige Støbejern an-
gribes tidligere deraf end det kulstoffattige Smedejern. Jeg
er i Stand til at føre Beviset herfor. Jernets Modstands-
evne mod Rust er aldeles ikke afhængig af dets større eller
mindre Tæthed, men i første Række af dets Kulstof-
indhold.
Ret ejendommeligt berører det en, naar den ærede For-
fatter som Fagmand beraaber sig paa de, om jeg ikke fejler,
en Tid af 4 Uger omfattende Undersøgelser, som Hr. Pro-
fessor, Dr. G. Schultz i München har anstillet. Jeg
har ligeledes læst hans Skøn og er med al Højagtelse for
Skønsmandens Videnskabelighed ikke kommen mig af For-
bauselse. Skulde jeg finde Anledning dertil, vil jeg i en
særlig Afhandling ytre mig om dette af Smedejerns-Tilhæn-
gerne efter alle Kunstens Regler udnyttede Skøn. Jeg
tror ogsaa, at Hr. Kühner, naar han indgaaende og uhildet
studerer Skønnet, vil finde og indrømme dets mange svage
og uangribelige Punkter. Noget afviser han jo allerede —