Vejledning I At Passe En Dampmaskine Og En Dampkjedel. Udarbejdet Med Særligt Hensyn 1888

63 hvormange Timer Kjedlen benyttes, naar den renses og efterses, og hvilke Mangler der ere sorefundne eller formodede at være til Stede. Saadanne Mangler skal han uopholdelig anmelde for Kjedlens Ejer eller Bruger, der er pligtig til at lade dem afhjælpe snarest mulig. Jeg har tidligere omtalt, at man, naar Arbejdet er endt, skulde huske paa at lukke Hanen, som sidder paa Fvderoret, forat Kjedlen ikke skal suge Vand. Man skulde ikke tro det mullgt, naar man ikke selv har set det, at en Dampkjedel kunde suge saameget Vand til sig, naar Spændingen gaar bort, at den kan blive aldeles fyldt. Dette gaar imidlertid ganske naturlig til. Naar Kjedlen er fyldt med Damp, saa er naturligvis den atmosphæriske Luft ude eller i al Fald saa mættet med Damp, at der ikke er meget atmosphærifk Luft tilbage. Naar Kjedlen nu er saa længe ude af Brug, at Dampen fortætter sig og bliver til Vand, saa vpstaar der altsaa saa stort et lufttomt Rum som ellers optoges af Dampen. Paa stprre Kjedler har man da en saakaldet „Snpfteventll", en lille Ventil, som sidder ovenpaa Kjedlen, og som er saaledes indrettet, at den modstaar Dampens Tryk indvendig fra, men aabner sig for et Tryk udvendig fra; dette bruger man imidlertid ikke paa mindre Kjedler, da deres Diameter ikke er saa stor, at det i dem opstaaende lufttomme Rum (Vacuum) kan have Indflydelse paa Kjedlens Holdbarhed overfor det udvendige (Atmosphcerens) Tryk, at man kan be- frygte nogen egentlig Beskadigelse af Kjedlen af denne Grund. Dog maa det siges, at ingen Kjedel har