Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

338 Underup, hvor Jorderne i det Hele behandles maadeligt, yder Rugen kun 41 Fold paa de bedre Strog og 3 Fold paa de ringere. I Tyrstmg Herred dyrkes den danske Rug i langt storre Mængde end Provftirugen: i Rye Sogn ere saaledes Sognepræsten og Mollens Eier de eneste, der lægge Vind paa Provstirugen, og betragte vi de ovrige Sogne, saa er det kun Enkelte i hvert af dem, der give sig af med denne Ävl. 8)?en tilforn har den været mere udbredt, saasom i Sønderwissmg Sogn, i Lønning Sogn og i Træden Sogn, og Aarsagen, hvorfor man har lagt den af, er denne: man bemærkede, at den oftere mislykkedes, end den almindelige danske Rug, og at især Kulden gjorde den megen Skade, hvortil endnu kom, at den vanskeligere kunde holdes fri for Ukrud. De Steder, hvor Provstirugen dyrkes mest i dette Herred, turde vel være Tyrsting Sogn og den ostlige Halvdeel af Grædstrup Sogn, ligesom den og begynder at vinde Bifald i Vinding Sogn. Rugen kan i Gjennemsnit antages at yde 5 n 6 Fold i dette Herred, om end Enkeltmand (f. Ex. Mads Pedersen Ulstrup), der driver sine Jorder bedre end Mængden, kan bringe det til 8 Fold. Men der gives ogsaa Egne, hvor Udbyttet neppe naaer saa hoit engang, som til 6 Fold, f. Ex. i Rpe Sogn og endnu mindre i Sønder- Vissing, hvor det ncppe endog paa merglede Jorder vil kunne cm- slaaes til mere end 4 Fold, hvori fo ru em mel kg den der herskende Ufred af alleflags Kreature har Skyld. Hvad nu endelig Vrads Herred angaaer, da kunne vi, efter hvad vi have hort om de ovrige Herreder, ikke vente at træffe nogen synderlig Dyrkning af Provstirug der. Imidlertid finder den dog for en Deel Sted i Them Sogn, forsaavidt Jorderne ere merglede, ligesom og Enkelte i Aale og Tørring og i det sydlige Hjorne af Nørre-Snede lægge Vind derpaa. Ogsaa her har den forhen været almindeligere udbredt, navnlig i den sydlige Deel af Herredet, men er nu for det Meste aflagt af de ovenfor anførte Grunde, saa at den nutildags sjelden strækker sig længere end til et Par Agre. Hvor Provstirugen saaledes tilforn har været dyrket, er den i faa Aar saa udartet, at den neppe vilde kunne gjenkjendes, men paa de fleste Steder har man dkrecte vendt sig til sin gode, haardfore og noisomme, jydffe Rug, ved, som sædvanligt der i Egnen, at tage