Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

339 Saaesæd fra de skarpere Jorder Vester paa, hvis Rug benævnes Vesterbo-Rug. Naar man angiver 4—5 Fold som Rugens Mid- deluddytte i Vrads Herred, saa kan man vift ikke gaae hoiere, uden forsaavidt, som de merglede Jorder i det Dstlige af Them Sogn vel kunne yde et Par Fold mere, men Meget er det i hvert Fald ikke, da man almindeligt vil have erfaret, at Mergelen ikke i den Grad virker til Rugsædens Forfoldigelse, som til flere andre Seed- arlers, navnlig til Byggets. Med Hensyn til Udsædens Mængde, da gjælder for Rugen den samme Regel, som for de fleste øvrige Sædarter: jo ringere Jord, des tyndere Udsæd. Men denne Regel er neppe fornuftmæssig: seer man nemlig hen til, hvor utroligt en enkelt Kjcrrne under gunstige Betingelser er istand til at formere sig, en Formerelse, der er til- strækkeligt godtgjort ved Forsog, saa bliver det aabenbart, at — for- udsat man ikke gaaer til yderligheder — Afgrødens Størrelse ikke saameget afhænger af Udsædens, fom af det i Jorden tilstedeværende Næringsstofs ø: Muldens Mængde. Da nu den ringere, magrere Jord er en saadan, hvor Mulden er tyndere fordeelt imellem de overveiende uorganiske ø: ikke nærende, Bestanddele, og da Mulden neppe kan antages at virke udenfor en vis ringe Afstand fra hvert Sædekorn, hvad bliver saa naturligere, end ved en rigere Udsæd at foranledige Muldens Oplosning og Overgang i de levende Straa- planter, idet den derved kommer indenfor desto flere Kjoerners Til- trækningskreds? — I een Td. L. g. M. af sandede Jorder saaes i Almindelighed 8 Skpr. danfk Rug, men i de bedre Jorder, især dersom de falde noget fugtige, saaes 9 å 10 Skpr. dansk Rug, eller 10 a 11 Skpr. Provstirug. Saaetiden retter sig formeget efter Veirliget og andre tilfældige Omstændigheder, til at vi derom kunne anføre noget bestemt; kun maa vi bemærke, at det t nogle Egne, hvor ikke usædvanlig Ufred lagde Hindringer iveien, har været Skik, at saae Vintersæden for tidligt, nemlig i den sidste Uge af August; men da man mærkede, at den derved ofte tog Skade af Frosten i Droetiden, medens den stod i Blomster, og at den som Folge deraf gav kun en maadelig Kjcrrne eller gav kun Lidt i Skjeppen, ophorte man dermed, og saaer nu, saavkdt muligt, midt i September. Et almindeligt Kjendetegn paa Rugens Modenhed til Host er, naar den 0 9*