Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

340 ikke længer er gron i Straaet, og fornemmelig, naar dens Kjærne er fan stiv, at den med den spidsere Ende kan indtrykkes i det Blode af det Indvendige i Haanden og der blive stagende; men, ligesom i det Hele taget et vist Skjon, der kun erhverves ved Dvelse, er tilstrækkeligt til at bedømme Sædens Modenhed, saaledes finde vi ofte, at Bonden ved Sædens Jndhostning alene lader sig lede deraf. Skulde vi bemærke Noget ved denne Sag, saa er det Dette, nt Bonderne almkndeligvkis hellere hoste lidt for tidligt, end for seent, da de staae i den neppe urigtige Formening, at Sæden dog altid eftermodnes noget, ved de opstigende Safter, der endnu befinde sig i Straaet, medens den ligger paa Skaar eller staaer i Neg. Men selv om denne Tro ikke var tilstede, saa komme der andre, mere væsentlige Omstændigheder til, som bestemme Bonden til en tidlig Host: hertil regne vi især vort Lands i Almindelighed fugtige Ef- tersommer og navnlig de sidste Aaringers (for 1842) seerdeles van; selige Hostve ir, hvortil endnu kommer den i mange Egtte herskende stygge Ufred, der gierne noder alle Bonder i en By til at nedhugge deres Sæd, saasnart blot een begynder derpaa, da de ellers see sig udsatte for at lide stort Tab af de oieblikkeligt losflaaede Kreaturs. Nogle Steder henligger Sæden en kort Tid paa Skaar, inden den bindes i Neg, andre Steder skeer dette strap, esterat deu er afmeiet, og Negene samles da den samme Dags Aften i de saakaldte Sæt, der gjeme hvert indeholde 4 eller 6 Neg, da de ellers ikke vel vilde kunne holde sig opreiste, formedelst Straaenes store Længde. Som sædvanligt regnes 60 Reg til en Trave, men, medens som oftest 2 Reg udgjore en Kjæcv, altsaa 30 Kjcerve — en Trave, regnes i det Nordlige af Gjern Herred, og maaskee flere Steder, 3 Neg til en Kjærv, altsaa kun 20 Kjærve til en Trave. — Rugens Bæg- tkghed afvexler imellem 10* og 11| Lpd. pr. Tonde. Bygget, det væsentligste Grundlag for Dl-Tilvirkningen, udgjor næst Rugen den vigtigste Soedart i Skanderborg Amt, men da det er mere kræsent med Hensyn til Jordsmonnet, efterdi det fordrer en muldrigere, bedre bearbeidet og ikke for tor Bund, saa er det for storste Delen udelukket fra Amtets vestlige, skarpsan- dede Egne, og giver paa flere Steder, hvor Sandet er fremherskeude ' de ostlige Herreder, kun middelmaadige eller endog maadeligeAf-