Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

341 grøder. Omtrent fom Provstirugen forholder sig til dansk Rug, forholder sig toradet 25yg til det sexradede. Hiint har en storre, fuldere og vægtigere Kjærne, og nyder derfor den største Anseelse som Handelsvare, dette derimod en nok saa stor Givtigbed, der altsaa for en stor Deel veier op imod hiin Egenskab; hiint fordrer tungere, bedre Jorder, dette tager tiltakke med lettere og ringere; hiint modnes langsommere, hvorved det bliver vanskeligere at bjerge, og er mere ømfindtligt-for Bind og Veir, dette er mere haardfort og behover en kortere Sommertid lil at modnes; hiint giver el kraftigere, men tillige stivere Strau, dette et blødere, mildere og tillige rigeligere; hiint giver et smukkere, hvidere Meel, dette er derimod mere tjenligt til Malt, fordi dets mindre Kjærner bedre kunne gjennemblodes, ved at sættes i Stev, og desuden spire mere jævnt. Men begge de sidstnævnte Paastande modsiges hver fra sin Side, idet det sexradede Byg, naar det kun er avlet vel, skal give fuldt saa hvidt Meel, som det toradede, og dette, ikke mindre end det sexradede, stal egne sig til Maltgjoring. Ogsaa hvad Straaet angaaer, gives der ikke Faa, som sætte det toradede Byg fuldkomment ved Siden af det sexradede. At forresten disse tvende Bygsorter ere artsforskjellige, medens Provstirugen og den danske Rug ikkun ere 'varieteter af een Art, turde maaffee være overflødigt at bemærke. Ligesom vi træffe Provstirugen dyrket næsten overalt paa Herregaarde og andre Gaarde, der drives af Mænd udenfor Bondestanden, saaledes gjoelder det Samme om det toradede Byg, medens derimod det sexradede, ligesom den danske Rug, mest dyrkes af Bonderne. Alle de Gaarde, hvis Dyrkningsmaade er omtalt i det Foregaaende, avle saaledes toradet Byg, med Undtagelse af Tyrestrup og Rcrlbygaard, som i de lettere Jorder dyrke endeel sexradet Byg tillige, og Silkeborg, hvor der alene avles sexradet Byg, hvis Forfatteren ellers ikke husker feil. Ogsaa Udbredelsen af det toradede Bygs Dyrkning er paa det Noieste forbunden med Mergelens Anvendelse, og pan Bygget er det især, at denne viser sin velsignelsesrige Indflydelse, idet man, uden at feile meget, tor antage, at Udbyttet af Bygsoeden, det være nu toradet eller sexradet Byg, ved Merglingen er forhoiet til det Dobbelte. Næst den almindelige Bemærkning, at Dyrkningen af det toradede Byg mest knytter sig til de ostlige Herreder, hvor baade