Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

346 uden dog at have fundet det tjenligt. Sagen er denne: det skjonue, store Byg, som, netop paa Grund af dets frodige Væxt og dets Evne til at buske sig, bor saaes en Deel tyndere end andet Bog, fordrer meget varme Jorder for at lykkes, hvortil endnu kommer,' at det behover længere Tid til at modnes end almindeligt Byg, og at det derfor maa saaes meget tidligt; men denne sidste Om- stændighed er især af Vigtighed for Jyllands Vedkommende og navnlig for Skanderborg Amt, thi mange Erfaringer hentyde paa en mere kortvarig Sommer der end paa Derne, eller, om man hellere vil, en koldere Sommer. Havren, der for storste Delen anvendes som Kreaturfoder, men ogsaa som Menneskefode (i Gryn), dyrkes i forskjellige Afarter meget almindeligt i Skanderborg Amt. Men den er, uden Und- tagelse, den mest forsomte Soed af alle: den sees som oftest opfyldt med alleslags Ufrub, og liden eller ingen Omsorg bærer man for, at forbedre den ved Valg af rettere Saacsæd. Som Hovedaarsag hertil tor man vel især ansee den Omstændighed, at kun en ringe Deel af delte Amts Havre kommer i Handelen, idet den for det Meste opfodres i Straaet (som Skaftehavre). Man kan i dette Amt skjelne imellem folgende Varieteter af Havre, fljondt det bii'ver umuligt noiagtig at angive Grændserne for deres Udbredelse, da de ikke staae saa skarpt adskilte fra hverandre, som f. Ex. Provsiirugen og den danske Rug, eller endnu mere: det toradede og det sexradede Byg. Mest modsatte i deres Natur ere den storkjærnede, lange, hvide Havre, som ofte benævnes: den engelske, og den smaa, korte, graae eller graasorte Havre med lange Haser. Imellem disse staaer en god, fyldig Art, den gule Havre, som Forfatteren har truffet flionnest hos Jens Dam i Bjertrup, og som i Gjeunemsnit har ydet ham 12 å 14 Fold, ja undertiden endog 16 å 17 Fold, hvoraf fynn aarligt sælger 50—60 Tdr. til Sædehavre. Men selv af den smaa, graae Havre gives der Varieteter, som, naar de kun holdes nogenlunde rene, ikke ere at foragte, f. Ex. den saakaldte Sallingbo- Havre, som Forfatteren har feet paa enkelte Steder i Hjelmslev Herred, og som groer nok saa godt til, ja ofte bedre, end^den hvide Havre, og, har end denne Fortrinet, med Hensyn til Kjærncns Størrelse og- Farve, saa er hiin Afart igjen ikke saamegct udsat for