Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

347 at falde af henimod Modenhedstiden, hvilket man især har at ind- vende mod den saakaldte engelffe, hvide. Men desforuden bcbreidec man denne dens stridere Straa, og Flere, som ellers rose dens storre Kjcerne, maae dog tillige indrømme, at denne igjen har en tykkere Skal, saa at hvad der vindes paa den ene Maade, tabes paa den anden. Medens saaledes den gode, langstraaede,. hvide Havre dyrkes næsten overalt paa Herregaardene og de andre Gaarde, der drives af Mcend udenfor Bondestanden, finder man dog ogsaa enkelte Exempler paa, at den bedre, graae Art har sine Velyndere, navnlig formedelst dens stærke, buskede Vaxt; saaledes dyrkes den paa Ralbygaard ved Siden af den hvide. — I storste Delen af Hjeluislev Herred er Havren af en temmelig simpel, graa Art, i Almindelighed kun lidet givtig og paa mange Steder, dog især i Herredets vestlige og nord- lige Deel, ureen og fuld af Ukcud. Skiftning af Saaesæd og fremfor Alt almindelig Indførelse af Brak ere nødvendige Betingelser, for at denne Sæd vil kunne forbedres. 5 Fold er vist det Hoieste, man tor antage som Middeltal for Havre-Afgroden i dette Herred, skjondt der naturligvkis gives Dem, der opnaae meget Mere. Foruden det allerede forhen anførte Exempel skulle vi kun nævne *Vefter-Mølle, hvor den lange, hvide Havre har givet indtil 16 Fold paa de lette Jorder. Aarsagen til, at Havren i det Hele taget yder saa ringe Afgrøder, er iovrigt mest at soge i Markernes og Sædekornets Ureenhed, thi, naar undtages de allerskarpeste Sandegne, ere dette Amts Jorder almiudeligviis ret zodt skikkede til denne Seed. — I Gjern Herred træffe vi god, hvid Havre udbredt i ftorfte Delen af de nordlige og ostlige Sogne, om den end, af Mangel paa Saaesædens Fornyelse, er udarret noget paa flere Steder i Aøgind, Sporup, Gjern og Skannerup, især paa de umerglede Jorder. I Linaa Sogn er det derimod kun Enkelte, som avle hvid Havre paa de bedre Jorder, hvorimod Mængden avler en maadelig, ureen, graa Havre, hvilket ogsaa gjoelder i en endnu hoiere Grad om Alling og Tulftrup. Afgrøden kan i Gjennemsnit ikke anslaaes hoiere end til 3 å 4 Fold paa de ringere, umerglede Jorder, og 5 ä 6 Fold paa de merglede; men paa de storre Gaarde naaer ben dog gjerne de 10 Fold (paa 'Ixielsgaard det ene Aar med det andet kun 6 Fold). — Voer Herred frembringer for det Allermeste hvid Havre;