Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
 348 kun i de nordlige og vestlige Egne, hvor Jorderne ogsaa ere ringere, sees almindeligt den simple, graae Art, saavelsom og paa enkelte andre Steder. Som Middeltal for Afgrødens Størrelse ville 7 Fold paa bet Nærmeste svare til Virkeligheden, stjondt det naturligviis er meget lavere i de ringere Egne. Men herimod opvekec igjen de bedre ostlige og sydlige Sogne, hvor Udbyttet paa Herregaardene og andre større Gaarde gjerne naaer de 10 Fold, dog paa Steens- ballegaard i Gjennemsnit kun 7 Fold. - I den østlige Halvdecl af tTini Herred sees en god, fyldig Art Havre, men i Vesten en simplere Blandingshavre, og i de nordvestlige Sogne den allermaade- ligite, graasorte Art. I det Hele taget kan man ansætte 6 Fold som Middeltal for, hvad Havren yder i dette Herred. — Medens ten bedre, hvide Havre er mest fremherskende i Tprsting Herreds sydlige Egne, fremtræder den simple, graae saagodtsom overalt i det Nordlige, o å 6 Fold hist og 4 Fold her er Alt, hvad man tor anslaae dens Udbytte til. — F Vrads Herred ere, som man kunde vente sig, graa Havre eller hoist en noget bedre Vlandingshavre de almindeligst dyrkede Afarter, som dem, der ogsaa bedst egne sig for Herredets magre Jorder. De afgive neppe mere end 3 å 4 Fold i Gjennemsnit. — Paa ringere Jorder saaes gjerne 10 ä 12 Skpr. Havre, paa bedre Jorder endog 14 å 16 Skpr. i en Td. Land g. M. — Den hostes i Almindelighed tidligt, deels fordi Modenheds- graden er af mindre Vigtighed, da den for det Meste opfodres paa Stedet, deels, især naar den er hvid, fordi man i Modenheds- tiden er mest udsat for, at den skal falde af i Mængde, især ved Blæstens Paavkrkning. — Formedelst Havrens kortere Straa sættes den, ligesom Bygget, kun i 2 Neg sammen til en Kjcerv. — Dens Vægtighed afvexler imellem 6 og 8 Lpd. pr. Td., eftersom den er af den simple graae, den hvide eller gule Afart. Hvede. Man horer saameget tale om Hvede i Skanderborg 2lmt, at man skulde fristes til at troe, at denne Sædart ret bliver dyrket der i Mængde, men det viser sig snart, at Bønderne, naar de tale om Hvede, mene Boghvede, en fra hikn total forskjellig Plante-Art. Men, naar vi nu her omtale Hvede under Straa- væxterne, saa mene vi naturligviis den almindeligt bckjendte Korn- sort, der bærer dette Navn, og fornemmelig Vinterhveden. Denne 4