Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
349 Sæd har ikke sit Hjem i Skanderborg ?(mt, ikke som om den var aldeles udelukket derfra, men den dyrkes der saagodtsom flet ikke i nogen saadan Mængde, at den kan siges at være optagen i Sædskiftet, hvilket man vel allerede af det Foregaaende vil have bemærket. Betænke vi, at Hveden fordrer et muldrigt, helst noget fugtigt, leret, men velbearbeidet Jordsmon, saa kunne vi heller ikke vente at finde denne Sæd dyrket i nogen betydelig Udstrækning i Skanderborg Amt, hvor Jorderne ere overveiende lette og sandede. Imidlertid dyrkes den endnu i en langt mindre Grad, end den, der muligt maatte betinges af Jordbundens og Climatets Beskaffenhed, og enkelte Exempler maae oplyse os om, at 'ben baade kan dyrkes der i det Storre og, hvorpaa det da egentlig kommer an, kan dyrkes dec med Fordeel. Hvad nu forst Hvedeavlen hos Bønderne an- gaaer, da have disse, det vil da sige Gaardmændene, gjerne et lille Stykke Land tilsaaet med denne Kornsort, men at herfra de Egne maae gjore en Undtagelse, der i storre eller ringere Grad ere skarp- sandede, er en Selvfølge. Bi træffe saaledes Hvede meget almindeligt i de ostlige Herreder, hvor ogsaa en ftor Deel af Jorderne for- trinlkgt egner sig for denne Seed, og vi træffe den endnu meget hyppigt i Tyrsting Herred, ja endog i de sydligste Sogne af Vrads Herred, nemlig i Aale og Tørring, men Udsædens Mængde er overalt faa ringe, at Hveden, uagtet den er almindeligt udbredt, dog spiller en meget ubetydelig Rolle i Bøndernes Agerbrug. Hvede- avlen strækker nemlig aldrig videre end til Husets Forbrug (til Hvedekager i Julen og ved andre Festdage), og Udsædens Mængde retter sig derfor meget efter Gaardenes Størrelse og deres Besidderes Velstand. Som en Gjennemsnitsstorrelse kan man antage, at der udsaaes et Par Skpr. pr. Gaard, men ligesom der i de østlige Egne gives de Gaarde, hvor Udsæden bclober 3—4 Skpr., dog neppe nogetsteds derover, saaledes synker den, jo længere man kommer Vester paa, ned til 2, 1, ja vel endog kun | Skp. Men, naar vi ovenfor have sagt, at Hveden dyrkes almindeligt især i de østlige Herreder, saa ville vi dog ingenlunde have dette forstaaet, som om næsten hver Gaardmand dog havde nogle faa Skpr. til sit eget Forbrug, thi der gives mange Sogne, hvor Hvedens Dyrkning er indskrættket til nogle ganske enkelte Bonder. )?aarhvede saaes