Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
349
Sæd har ikke sit Hjem i Skanderborg ?(mt, ikke som om den
var aldeles udelukket derfra, men den dyrkes der saagodtsom flet
ikke i nogen saadan Mængde, at den kan siges at være optagen i
Sædskiftet, hvilket man vel allerede af det Foregaaende vil have
bemærket. Betænke vi, at Hveden fordrer et muldrigt, helst noget
fugtigt, leret, men velbearbeidet Jordsmon, saa kunne vi heller ikke
vente at finde denne Sæd dyrket i nogen betydelig Udstrækning i
Skanderborg Amt, hvor Jorderne ere overveiende lette og sandede.
Imidlertid dyrkes den endnu i en langt mindre Grad, end den, der
muligt maatte betinges af Jordbundens og Climatets Beskaffenhed,
og enkelte Exempler maae oplyse os om, at 'ben baade kan dyrkes
der i det Storre og, hvorpaa det da egentlig kommer an, kan dyrkes
dec med Fordeel. Hvad nu forst Hvedeavlen hos Bønderne an-
gaaer, da have disse, det vil da sige Gaardmændene, gjerne et lille
Stykke Land tilsaaet med denne Kornsort, men at herfra de Egne
maae gjore en Undtagelse, der i storre eller ringere Grad ere skarp-
sandede, er en Selvfølge. Bi træffe saaledes Hvede meget almindeligt
i de ostlige Herreder, hvor ogsaa en ftor Deel af Jorderne for-
trinlkgt egner sig for denne Seed, og vi træffe den endnu meget
hyppigt i Tyrsting Herred, ja endog i de sydligste Sogne af
Vrads Herred, nemlig i Aale og Tørring, men Udsædens Mængde
er overalt faa ringe, at Hveden, uagtet den er almindeligt udbredt,
dog spiller en meget ubetydelig Rolle i Bøndernes Agerbrug. Hvede-
avlen strækker nemlig aldrig videre end til Husets Forbrug (til
Hvedekager i Julen og ved andre Festdage), og Udsædens Mængde
retter sig derfor meget efter Gaardenes Størrelse og deres Besidderes
Velstand. Som en Gjennemsnitsstorrelse kan man antage, at der
udsaaes et Par Skpr. pr. Gaard, men ligesom der i de østlige
Egne gives de Gaarde, hvor Udsæden bclober 3—4 Skpr., dog
neppe nogetsteds derover, saaledes synker den, jo længere man kommer
Vester paa, ned til 2, 1, ja vel endog kun | Skp. Men,
naar vi ovenfor have sagt, at Hveden dyrkes almindeligt især i de
østlige Herreder, saa ville vi dog ingenlunde have dette forstaaet,
som om næsten hver Gaardmand dog havde nogle faa Skpr. til
sit eget Forbrug, thi der gives mange Sogne, hvor Hvedens Dyrkning
er indskrættket til nogle ganske enkelte Bonder. )?aarhvede saaes