Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

350 silent, uden nnar meget slet Efteraarsveir ikke har tilladt at saae Vinterhvede; dog skal den i enkelte Egne have været almindeligere tilforn, men er nu næsten aflagt, da den saa ofte mislykkedes. Af Herregaardene og andre Gaarde, som drives af Mænd udenfor Bondestanden, finde vi just ikke mange, hvor der lægges Vind paa Hvedens Dyrkning, og meget sjeldent saaes den da i en heel Indtægt. Vi kuntte saaledes kun nævne: Edelsborg, hvor Forfatteren har sect en udmærket skjon Hvede-Afgrode paa Roden; Store-Hoved- gaard, hvor næsten en heel Indtægt besaaes dermed; Lethen- borg, hvor den dyrkes i den ene Hovedafdeling af Jorderne; end- videre: Lillerup, Bisgaard, Serritzlevgaard, Frpsenborg og Dprhuset (ved alle i | Indtægt), Steensballegcrard (i i Indtægt) °9 andelig Ralbpgaard, hvor den i de nyopbrudte Hedejorder, uden Gjodske, men efter Jordens Forberedelse ved Brakning, Mergling og Rapsavl, har givet 11 Fold i Gjennemsnit. At der ogsaa dyrkes erl Deel Vinterhvede paa Skanderborgs og især paa forfeits Dymarker og en ringe Mængde ved Tprestrup og ved Over- holmsgaard, bemærke vi kun for Fuldstoendigheds Skyld og fordi disse 2 Gaarde have været omtalte tilforn; men at den ogsaa muligvkis vil kunne træffes dyrket i storre Mængde ved en Molle eller en storre Bondegaard, som drives af Folk udenfor Bondestanden, indrommes gjerne, da Forfatteren ikke har besogt alle saadanne Steder. Som et Erempel paa, at Hveden, selv i en meget vestlig Egn og paa en hoist middelmaadig Jordbund, kan trives vel, maae vi dog tilsidst ansore, at Herr Pastor Arnrzen i SEder-'Prsstng med jævnt godt Udbytte aarligt saaec 1 Td. Vinterhvede og !> Td. Vaarhvede. B. Boghvede, Bælgsæd, Rartofler. Boghvede, denne fortrinlige Sæd, som forst i det 15de eller 16de Aarhundrede er bragt fra Asien til Europa (thi i ældre Tider kjendtes den ikke), indtager en betydende Plads i Agerbruget i Skanderborg Amt. Da Boghveden trives bedst paa torre, lette, sandede, om end ikke magre Jorder, og da deits Dyrkning tillige giver raae Jorder en god Forberedelse til at modtage og frembære andre Sædarter (især Rug), saa indseer man, af hvormegen Vigtighed