Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

351 den man være i et 2lmt, der, som Skanderborg, har saamange sandede Egne, og hvor Opdyrkningen af Hede- og Mosejorder skrider saa rask fremad. Men desværre! har denne Sæd i de senere Aar kun givet et usikkert, oftest maadeligt Udbytte, og Felgen deraf er bleven, at man paa mangfoldige Steder ec bleven kjed af den og tildeels har lagt den af. Vel er det nu saa, at Nattefrost i mange Tilfælde har været Skyld i, at den er mislykket, men paa den anden Side fordrer man ogsaa formeget af denne Sæd, man dyrker den i de skarpe, muldsvage Sandjorder, efter liden eller ingen Gjodske, og dog venter man, i tillidsfuld Tro til enkelte Exempler paa, at den endog i saadanne Jorder, begunstiget af de atmosphæriffe For- hold, har baaret godt til, — at den skal vedblive at yde rige Af- grøder. De sidste Aars sørgelige Erfaringer have godtgjort denne Seeds Mislighed, ikke blot paa hine usle Jorder, stjondt der dog i den hoieste Grad, men ogsaa paa de bedre Jorder: ofte har den neppe givet Udscedett tilbage som Lon for den temmelig stedmoderlige Behandling, der almindeligviis bliver den til Deel. Da der i dette Amt dyrkes kun een Art af Boghvede, nemlig den almindelige, hvis Frugter eller Nodder have glatte Kanter, skulle vi ikke opholde os ved at angive dens Udbredelse, thi i de Afsnit, hvor Dyrknings- maaderne ere omtalte, vil man kunne soge tilstrækkelig Oplysning herom. Kun skulle vi fremhæve, hvad der forresten ogsaa uden Vanskelighed lader sig udlede af det Foregaaende, at, da dens Dyrk- ning alene er knyttet til de lettere Sandjorder, er det fortrinsviks i Vesten, at den avles i Mængde, hvorimod den dog tillige forekommer i mange Sogne i de ostlige Herreder, forsaavidt Sandjorder ogsaa der fremtroede i nogen Udstrækning. — At seme Boghvede til Ned- ploining, hvortil den ellers er saa særdeles skikket, for derved nt bode paa Mangel af Gjodske, horer sikkert til de største Sjeldenheder, især naar Talen er om Bondestanden: Bønderne ere ikke blot blinde for Fordelen ved denne Fremgangsmaade, men ansee den endog næsten for en Synd, forsaavidt som de ikke betragte den som en Taabelighed. De eneste Exempler Forfatteren veed at anfore — uden at benegte, at der vel kunne gives flere — er den tidligere nævnte Huusmand Søren (Christensen af )?c>erladegaard By og Avlsmand Laurs Jensen, der i flere Henseender er ilet forud for sine Standsfæller.