Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

352 Han har netop, ved at sætte flere sammenlagte, forhen maadelige Gaarde i en planmæssig Drift, befundet sig i en saadan Mangel paa Gjodske, at han iaar har maattet behjælpe sig med at tilsaae 5 Tdr. L. med Boghvede til Nedplokning, hvilket har vakt ikke liden Forundring hos de omboende Bonder. — Boghveden udsaaes i Almindelighed i et Mængdeforhold af 3—4 Skpr. paa een Td. Land g. M. Den hostes gjerne, naar dens Udseende, som der siges, er som „en spraglet Hones", men at angive blot nogenlunde bestemt, hvor stort Udbytte den yder, er en Umulighed, da det kan stige fra saagodtsom Intet indtil 10 Fold eller flere, naar den ret vil bære til: 4—5 Fold turde vel derfsr nærmest være Middeltallet. — Den tartariske eller sibiriske Boghvede (med tandede Nodder), der skal voxe bedre i Straaet og derfor være bedre til Grøntfoder eller til Nedploinkng, har Forfatteren intetsteds sect dyrket. Bælgsæd, hvortil vi her kun regne de almindelige Erter (til Menneffefode) og kikker (til Qvægfoder), dyrkes ikkun i saare ringe Mængde i Skanderborg Amt. Herom have vi da ikke Stort at sige. Erter træffes endnu langt sjeldnere end Vikker. Disse saaes gjerne i Forening med Havre, under Navn af Blandkorn, men almindeligvns kun i en ubetydelig Toft i Nærheden af Gaarden, til Staldfoder for et Pac Heste. Men, jo længere man kommer Vester ind i Amtet, desto sjeldnere seer man dem, og Erternes Dyrkning aftager i samme Retning i en endnu hoiere Grad. Af det Fore- gaaende ville Læserne allerede have lært at kjende de Gaarde, hvor Erter og Vikker (eller Vikkehavre) ere optagne i Sædfolgen, og de ville deraf have sect, at Bcelgsæden sjelden eller aldrig udfylder en heel Indtægt, men sædvanligst kun | eller -J. Den dyrkes alminde- lkgviis i tredie eller fjerde Kjærv, ester Byg. Paa Bymarken ved Skanderborg og især paa Smaalodderne bag Byens Gaarde avles en heel Deel Vikkehavre, som gjerne flaues gron til Staldfoder. I endnu storre Mængde finder dette Sted paa Horsens Bymark, dog mest som en Folge af dennes storre Udstrækning eller af Byens storre Folkemængde. Skjondt det Afsnit, hvori Dyrkuingsmaaden af de gamle Jorder er omhaudlet, indeholder tilstrækkelig Oplysning om de faa Egne, hvor Bælgsæd er optagen i Sædskiftet hos Bønderne, skulle vi dog ikke undlade her at samle disse Data for Oversigtens