Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
353 Skyld. Voer Herred maae vi da stille overst som det, hvor Dyrk- ningen af Boelgsæd har gjort de storste Fremskridt. Dog er dette kun Tilfældet med de ostlige Sogne, rimelkgviis som en Folge af Nabostabet med Hads Herred i Aarhuus Amt, hvor man ret flittigt skal lægge Bind paa denne Avl. Imidlertid er det ingenlunde alle de ostlige Sogne, hvor Bælgsædcn har fundet Indgang: i X\tI)V °9 Søvind f. Ex. er der nok neppe een eneste Bonde, der har ind- roinmet den en heel Indtægt, og i Gangsted har kun een Gaardmand af.Ballebo By optaget den i sit Avlsbrug. Derimod gives der dog Nogle i Sognene Lunduitt og hansted og Mange i )?edslet, Mrritzlev og især i tTebel, der dyrke den som Mellemsoed i en ftor Deel af Indtægten (gjerne ved Siden af Kartofler m. m.). — I Hjeluwlev Herred træffe vi igjen Erter og Vikker nogenlunde almindeligt i det ostligste Pastorat: Blegind og Hsrning, samt i Gjesing By (i det afsondrede lille Stylke af Fruering Sogn). I hele den øvrige Deel af 2(mut indskrænker sig deres Dyrkning, som vi ovenfor have yttret, til en Ubetydelighed, ja reduceres endog, for *vrads Herreds Vedkommende, til saagodtsom flet Intet, navnlig er dette Tilfældet med Erterne. I Tprfting Herred gives der vel endeel Bonder, der, ligesom andre Steder, saae en Smule Vikkehavre, men ogsaa her bore Erter til Sieldenhederne. I storst Mængde findes de uden Tvivl dyrkede hos Mads Pedersen Ulstrup, (Vinding Sogn), der dog aarligt saner 5 Tdr. Rartofler. Denne oprindeligt sydamerikanske Rodvcrxt. som til Menneskeslægtens Belsigttelse nu snart i 300 Aar har været kjendt og dyrket i Europa*), skal forst være bragt til Iplland, eller i det Mindste til Hede-Egnene, med de tydffe Colonister. Sparsom i hvad den fordrer, men odsel i hvad den yder, ansees den med Dime for en af de nyttigste og fortrittligste Baxter, paa hvis Dyrkning saavel Herregaardseieren, som Huusmanden kan lægge Bittd, og dog ere halvtredie hundrede Aar henrundne, inden den blev nogenlunde almindelig her i Landet, og dog er det endnu *) En Slavehandler, J. Hawkins, bragte i Aaret 1565 de forste Kartofler fra Ny-Granada i Gyd-Amerika til Irland, og en Snees Aar senere sorte Frantz Drake endeel Kartofler fra Pirginien til England. 23