Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
353
Skyld. Voer Herred maae vi da stille overst som det, hvor Dyrk-
ningen af Boelgsæd har gjort de storste Fremskridt. Dog er dette
kun Tilfældet med de ostlige Sogne, rimelkgviis som en Folge af
Nabostabet med Hads Herred i Aarhuus Amt, hvor man ret
flittigt skal lægge Bind paa denne Avl. Imidlertid er det ingenlunde
alle de ostlige Sogne, hvor Bælgsædcn har fundet Indgang: i X\tI)V
°9 Søvind f. Ex. er der nok neppe een eneste Bonde, der har ind-
roinmet den en heel Indtægt, og i Gangsted har kun een Gaardmand
af.Ballebo By optaget den i sit Avlsbrug. Derimod gives der
dog Nogle i Sognene Lunduitt og hansted og Mange i )?edslet,
Mrritzlev og især i tTebel, der dyrke den som Mellemsoed i en
ftor Deel af Indtægten (gjerne ved Siden af Kartofler m. m.). —
I Hjeluwlev Herred træffe vi igjen Erter og Vikker nogenlunde
almindeligt i det ostligste Pastorat: Blegind og Hsrning, samt i
Gjesing By (i det afsondrede lille Stylke af Fruering Sogn).
I hele den øvrige Deel af 2(mut indskrænker sig deres Dyrkning,
som vi ovenfor have yttret, til en Ubetydelighed, ja reduceres endog,
for *vrads Herreds Vedkommende, til saagodtsom flet Intet, navnlig
er dette Tilfældet med Erterne. I Tprfting Herred gives der vel
endeel Bonder, der, ligesom andre Steder, saae en Smule Vikkehavre,
men ogsaa her bore Erter til Sieldenhederne. I storst Mængde
findes de uden Tvivl dyrkede hos Mads Pedersen Ulstrup,
(Vinding Sogn), der dog aarligt saner 5 Tdr.
Rartofler. Denne oprindeligt sydamerikanske Rodvcrxt. som
til Menneskeslægtens Belsigttelse nu snart i 300 Aar har været
kjendt og dyrket i Europa*), skal forst være bragt til Iplland,
eller i det Mindste til Hede-Egnene, med de tydffe Colonister.
Sparsom i hvad den fordrer, men odsel i hvad den yder, ansees
den med Dime for en af de nyttigste og fortrittligste Baxter, paa
hvis Dyrkning saavel Herregaardseieren, som Huusmanden kan
lægge Bittd, og dog ere halvtredie hundrede Aar henrundne, inden
den blev nogenlunde almindelig her i Landet, og dog er det endnu
*) En Slavehandler, J. Hawkins, bragte i Aaret 1565 de forste
Kartofler fra Ny-Granada i Gyd-Amerika til Irland, og en
Snees Aar senere sorte Frantz Drake endeel Kartofler fra Pirginien
til England.
23