Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

354 langtfra, at den, især blandt Bondestanden, avles i den Mængde, som den kunde og burde. Hvad der kan siges til Ros og Anbefaling for denne udmærkede Rodfrugt, hvad der lader sig fremsætte om dens Betydning ikke blot som et herligt, nu næsten uundværligt Nærings- middel for Mennesker og Dyr, mm ogsaa som en rensende, forberedende Sædart imellem Straavæxternes Afgrøder — Alt dette er udviklet saa ofte og faa vidtløftigt, at vi vel kunne forskaane os for at levere en Gjencagelse deraf her. Vi kunne da passende lade det beroe ved at give en Udsigt over, i hvilken Udstrækning og i hvilken Grad Kartoflerne dyrkes i det os vedkommende Amt, samt en Beretning om de enkelte Gaarde, hvor Kartoffelavleit drives saa meget i det Store, at de kunne siges at foregaae Mængden med et godt Exempel. Det vil fremgaae af de folgende Linier, —■ vi sige det med Be- klagelse —, at dette Amts Jordbrugere, hvorved vi da især tænke paa Bottderne, ingenlunde kunne tildeles nogen Ros, for at have ydet Kartoffeldyrkningen denAnerkjendelse, som den i saa rigt Maal fortjener; det er saa langt fra, at Bondestanden i det Hele taget lægger Vind paa denne særdeles nyttige Rodvoext, at dens Dyrkning næsten allevegne ikkun indskrænker sig til Husets Forsyning, eller, naar det kommer hoit, til Fedning af et Par Kreaturc, ja, ikke faa ere de Steder, hvor Kartoffelavlen ikke engang strækker dertil, idet Vedkommende ofte om Foraaret maae hobe deres Læggekartofler paa de Gaarde, som drive denne Avl mere i det Store. Saa vidt er mail kommen, efter Alt, hvad der er skrevet, Alt, hvad der er talt, Alt, hvad der ved Opmuntringer, Formaninger og Belønninger er virket til denne Sags Fremme! Dog, vi skulle her foreløbigt ikke dvæle længer ved at omtale denne Gjenstand: i det Folgende vil der af og til gives Leiligbed til at indflette en eller anden Bemærkning til dens klarere Belysning; mat forend vi skride til den nærmere Udvikling af Kartoffelavlens Tilstand i Skanderborg Amts forstjellige Egne, være det os tilladt at udhæve, hvad een Mand har virket i denne Retning, thi, i Sandhed! vi vide intet Bedre at stille i Spidsen. Denne Mand er Herr Pastor Arnrzen til Sønder- "Vtsftng og Voerladegaard. Maaskee endnu inden denne Bog kommer i Publicums Hænder, er et halvt Seculum forløbet siden Pastor Arritzen indforte Kartoffelavlen i sin Egn. Man feiler