Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

355 derfor neppe ved at antage, at han var een af de Søtfte i Skanderborg Amt, der lagde Vind pan denne Avl- og endnu mindre ved at anser ham for den Allerførste i den Deel afAmtet, som ligger Vesten for Guden-Aaen. Han har uafbrudt fortsat > denne Avl i det Store, ved hvert Aar at lægge 100 Tdr. tller flere, og han kunde allerede for en rum Tid siden have vundet den af det Kongelige Landhuusholdnings-Selskab udlovede Guldmedaille, som en Belønning for den største Kartoffelavl. Betingelsen var fdt Lcørre-Ipllands Vedkommende et Qvantum af i det Mindste 300 Tdr., men han var til den Tid uden Tvivl den Eneste i hele Jylland, som allerede avlede 800 ä 900 Tdr. Og dog æskede han ikke Belønningen; han syntes i sin Beskedenhed, at han endnu ikke havde udrettet Nok, oz han vedblev at stræbe imod sit foresatte Maal, uden anden Lon end den, hans Bevidsthed om at virke til en god Sags Fremme skjcenkede ham. Pastoren har forsøgt næsten alle Kartoffelens Afarter, men holder sig mest til de blegrøde ameri- kanske, de uforlignelige (Hatleys non such) og paa de umerglede- magre, men dbg muldede Jorder: de tidligtmodne Dronning- kartofler, thi han vil have bemærket, at de i merglet Jord faae en Afsmag, der gjor dem mindre flikkede til Menneskeføde. Endvidere lægger han i den finere, bedre Havejord endeel violette og endeel 'Rcrstanie - Rartofter. Han har ogsaa fundet sig bedst tjent med, » at lægge Kartoflerne i Gronjord, efter Gjodffe; behorigt lugede og 2—3 Gange hyppede, have de tonnet ham med 9 å 10 Fold. Men ikke blot ved gode og rigelige Afgrøder have de gjengjældt hans Flid og Omhu, ogsaa ved den gavnligste Indflydelse paa de efter- folgende Kjærve. Han tog forst Vinterhvede efter Kartoflerne, og i avlede deraf indtil 13 Fold, men da den vederstyggelige Ufred, der tilforn herskede og for en ftor Deel endnu hersker i denne Egn, til- føjede ham en betydelig Skade, især ved Svinenes Omroden i Jorden efter de tilbageblevne Kartofler, tog han i Hvedens Sted Erter og Byg, hvilke det dog ikke gik stort bedre. Ufreden finder der Sted i en faa hoi Grad, at han almindeligt har maattet lade sin Kar- toffelmark bevogte om Esteraaret, indtil Afgrøden var moden til Host. Efter Bygget har han taget Rug eller Havre, hver med . isaaet Klover til 3 Aars Udlæg, og har altid erholdt fortrinligeAf- 23*