Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
356
grober af de paa Kartoflerne folgende Sædarter, især af Bygget.
Derfor have ogsaa Vonderne, som ellers almindeligviis lægge deres
Kartofler i Stubjord, i de senere Tider begyndt at tage Exempel'af
deres Sognepræst, og lægge dem nu i Gronjord. — Vi sagde ovenfor,
at Pastor Arnrzen var den, der forst indforts Kartoffeldyrkningen i
sin Egn. Man troe nu for Alling ikke, at disse Ord kun skulle
sige, at han var den Forste, som ved at optage denne Avl gav de
Omkringboende et godt Exempel til Efterfølgelse. Rei, i llobet af
over 40 Aar har ban paa en meget mere directe Maade virket for
Kartoflernes Udbredelse. Han lod det ikke beroe ved blot at vise sine
Sognefolk, at Kartoflerne kunde lykkes og at de gave Jorden en
fortrinlig Forberedelse til de paafolgende Sædarter; han nodte dem
til at gjore de samme Erfaringer paa deres egne Marker; han op-
muntrede, formanede og veiledte dem; han bortskjænkede med en
Uegennyttighed, hvortil man vanskeligt skal kunne opvise Magen,
i Tidens Lob over 1000 Tdr. Kartofler i storre eller mindre Partier,
fra flere Tonder til et Par Skpr., snart til en Nabo-Præst, snart
til en Proprietair, men hyppigst dog til Bonder, og da især til dem,
der ftode ham nærmest, hans Sognefolk. Ved derine ufortrødne
Nidkjeerhed i det Godes Tjeneste, ved denne opoffrende Gavmildhed,
som han stedse var rede til at udvise, hvor det gjaldt om at fremme
en Gjenstand af saa overordentlig Vigtighed, har han i Sandhed
gjort sig værdig til at kaldes sine Menigheders Velgjorer, og det ikke
blot sine Menigheders, men ogsaa Bondernes i en vid Omkreds.
Lægger man hertil endnu, at han stedse til Fattigfolks Vedste har
solgt Afgrøden af sin Kartoffelmark til lavere Priser, end de almindelige,
at han endnu paa mange andre Maader, som hver paa sit Sted
ville blive omtalte i det Folgende, har virket til Landbrugets Fremme,
saa vil vist Ingen negte, at denne Mand har et grundet Krav, ikke
blot paa sine Medmermeffers Hoiagtelse og Kjærlighed, hvilke ogsaa
i fuldt Maal ere blevne ham til Deel, — men tillige paa en An-
erkjendelse fra Regjeringens Side.
Hvad nu Kartoffelavlen i Almindelighed angaaer, da er det
vel sandt, at den finder Sted næsten overalt, saavel ved Gaarde,
fom ved Huse med nok saa lidt Jord; men det er, som vi ovenfor
udhævede, i en saa indskrænket Grad, at Afgrøden ofte ikke engang