Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
356 grober af de paa Kartoflerne folgende Sædarter, især af Bygget. Derfor have ogsaa Vonderne, som ellers almindeligviis lægge deres Kartofler i Stubjord, i de senere Tider begyndt at tage Exempel'af deres Sognepræst, og lægge dem nu i Gronjord. — Vi sagde ovenfor, at Pastor Arnrzen var den, der forst indforts Kartoffeldyrkningen i sin Egn. Man troe nu for Alling ikke, at disse Ord kun skulle sige, at han var den Forste, som ved at optage denne Avl gav de Omkringboende et godt Exempel til Efterfølgelse. Rei, i llobet af over 40 Aar har ban paa en meget mere directe Maade virket for Kartoflernes Udbredelse. Han lod det ikke beroe ved blot at vise sine Sognefolk, at Kartoflerne kunde lykkes og at de gave Jorden en fortrinlig Forberedelse til de paafolgende Sædarter; han nodte dem til at gjore de samme Erfaringer paa deres egne Marker; han op- muntrede, formanede og veiledte dem; han bortskjænkede med en Uegennyttighed, hvortil man vanskeligt skal kunne opvise Magen, i Tidens Lob over 1000 Tdr. Kartofler i storre eller mindre Partier, fra flere Tonder til et Par Skpr., snart til en Nabo-Præst, snart til en Proprietair, men hyppigst dog til Bonder, og da især til dem, der ftode ham nærmest, hans Sognefolk. Ved derine ufortrødne Nidkjeerhed i det Godes Tjeneste, ved denne opoffrende Gavmildhed, som han stedse var rede til at udvise, hvor det gjaldt om at fremme en Gjenstand af saa overordentlig Vigtighed, har han i Sandhed gjort sig værdig til at kaldes sine Menigheders Velgjorer, og det ikke blot sine Menigheders, men ogsaa Bondernes i en vid Omkreds. Lægger man hertil endnu, at han stedse til Fattigfolks Vedste har solgt Afgrøden af sin Kartoffelmark til lavere Priser, end de almindelige, at han endnu paa mange andre Maader, som hver paa sit Sted ville blive omtalte i det Folgende, har virket til Landbrugets Fremme, saa vil vist Ingen negte, at denne Mand har et grundet Krav, ikke blot paa sine Medmermeffers Hoiagtelse og Kjærlighed, hvilke ogsaa i fuldt Maal ere blevne ham til Deel, — men tillige paa en An- erkjendelse fra Regjeringens Side. Hvad nu Kartoffelavlen i Almindelighed angaaer, da er det vel sandt, at den finder Sted næsten overalt, saavel ved Gaarde, fom ved Huse med nok saa lidt Jord; men det er, som vi ovenfor udhævede, i en saa indskrænket Grad, at Afgrøden ofte ikke engang