Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
357
forslaaer til Husets egen Brug; saaledes have de Gaarde, hvor
Kartoflerne dyrkes i det Store, rigelig Afsætning Nl de omboende
Smaamcend. Man kan overhovedet regne, at der ved hver Gaard
lægges 3—4—5 Tdr., flsondt der vel gives de Egne, hvor der
lægges flere. De yde i Gjennemsnit 8 Fold, paa de ringere Jorder
naturligviis noget mindre (6—7 Fold), og paa de bedre igjen
noget mere (8—10 Fold). De lægges i Almindelighed hele, foibt
de paa denne Maade give ligesaa mange ell.r flere Fold, og det
paa et mindre Jordsmon, end naar de skæres itu: Forfatteren bar
kun truffet paa een Gaardmand, som lægger sine Kartofler, ffaarne
i 2—4 Stykker, i den Formening, at derved i det Mindste erholdes
større Frugter. Det er en vidt udbredt Tro, at Kartoflerne tære
stærkt paa Jorden, saa at Græsset, naar de som sædvanligt lægges
omtrent midt i Rorationen, skal blive flet efter dem, og her have
vi een af Grundene for, at de saa sjelden dyrkes i det Større.
Nan antager derimod ofte, at de tidligtmodne Kartofler ikkun
afkræfte Jorden lidt, da det forst skal være ved den senere Fuld-
modnen, at de ret tære paa Jordens Kraft, og man anseer det
derfor at være fordeelagtigst paa de storre Gaarde, hvor Kartoflerne
dyrkes til Salg, at afsætte de tidligtmodne. En anden Indvending,
som meget almindeligt hores imod Kartoflernes mere udstrakte Dyrkning,
bliver hentet fra Besværligheden, der er forbunden med at faae dem
optagne, og denne Indvending har paa mange Steder ikke lidt at
betyde. Skjondt man just ikke kan sige, at Skanderborg Amt i
det Hele taget mangler HuuSmamd, Smaamæild eller hvad man nu
vil kalde de Folk, som have deres vigtigste Erhverv ved Dagarbeide,
saa ere de dog almindeligviis saa beskjæstigede, at det meget ofte
er vanskeligt og undertiden umuligt at faae saa mange Folk, som
behoves til at optage en betydelig Kartoffelavl, og det er saaledes
ikke uden Exempel, at denne Mangel har været Aarsag til, at
Bedkommende have maattct lade mere eller mindre af deres Avl
raadne i Jorden. Den almindelige Betaling for at optage Kartofler-
er hver Ode Skp. eller hver 9be Rad, fseldnere hver 8de, nemlig
kun naar Afgrøden er mindre god eller der hersker særdeles sier
Trang til Arbeidssolk. Alligevel kan man ikke sige Andet, end at
denne Vøn kan sortsenes temmelig let, thi ikke at tale om, at Arbcidet