Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
412 holde det isaafald endog for at være lige sag godt, som det almindelige maadelige Hävrefoder, om ikke bedre. — Ogsaa i Aabredderne, navnlig paa flere Steder i Guden-Aaen, flaues endeel Grøntfoder, som Kreaturene villigt æde, og som derfor kommer de Egne vel tilpas, der ere fattige paa Eng, men ogsaa andre, især naar Græs- væxten flauer feil. Fjortende Afsnit. Kreaturhold. Hornqvwq. Koers og Studes Brrig til Arbejde. Hefte. Faar. Sviirr. Capitel I. Bescetttingsforhold. OVreaturholdet i dette Ords vidtløftigste Forstand udgjor en saa væsentlig Deel af Landbovirksomheden i Jylland, at vi, ved Be- skrivelsen af et jydsk Amt i landoeconomisk Henseende, ikke noksom kunne henvende vor Opmærksomhed derpaa. Men idet vi haabe, ikke at mode nogen Modsigelse naar vi yttre, at Skildringen af Qvægavlens Tilstand medfører særdeles betydelige Vanskeligheder for en Mand udenfor Faget, troe vi ogsaa, at Behandlingen af dette Afsuit, mere end ethvert andet i denne Bog, maa have gyldigt Krav paa kyndige Læseres Overbærelse. Bi skulle nu forst give en Oversigt over Besætningernes Størrelse i Amtets forssjellige Egne og derpaa gaae over til at betragte hvert Kreaturflags for sig. Ved et almindeligt Blik paa Kreaturholdet i Skanderborg Amt, viser der sig saa hyppige Afvcxlmger, saa store Forskjelligheder, betingede snart af Jordbuudens Beskaffenhed, snart af Agerbrugets Fuldkommerihedsgrad, snart af mindre væsentlige, ofte tilfældige Omstændigheder) at vi ikke vel, uben at skade Fore-