Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

413 dragets Klarhed eller endog forvanske Forholdene, kunne betragte større Distrikter af Amtet under Eet, ihvor ønskeligt dette ellers kunde være med Hensyn til Fremstillingens Korthed. Bille vi ikke forene hvad der er ittdbyrdes afvigende, samle hvad der er forskjclligt, nodes vi da til at gaae ind i en Detail, som mangen Læser maa finde trættende. Men vi troe alligevel, at vi handle rigtigere i at meddele Forholdene til den Grad af Nsiagtighed, hvormed de ere kowtte til vor Kundskab, end om vi samlede dem under almindelige Synspunkter, der kun halvt stemmede overeens med Virkeligheden. Skjondt vi derfor i det Folgende ville gaae temmelig i Detail, fra- sige vi os dermed ingenlunde Ret til, bagefter at sammenstille de ettkelte Angivelser under et almindeligt Overblik; thi naar man engang kjender Forffjellighederne, er det saa langt fra ar være til Skade, at samle de enkelte Data under et saadant Overblik, at det tværtimod bidrager til at klare Indsigten og lette Ihukommelsen af det Udviklede. Vi skulle da i det nærmest Folgende betragte Kreatur- holdet i Amtet pastorat- eller sogneviis, men dog, hvor Leilighed dertil gives, tage større Districter indettfor et Herreds Grændser under Eet; herved vinde vi ogsaa passende Anledninger til efter- haanden at anfore Besætningens Størrelse paa de forstjellige Gaarde, vi have omtalt i det Foregaaende, saavelsom paa forstjellige Andre, der, om de end ikke udmærke sig ved nogen særegen Driftsmaade og derfor heller ikke ere nævnte tilforn i dette Værk, dog fremhæve sig i deres nærmeste Omkreds ved et større Kreaturhold, enten som en Folge af et storre Areal, eller et bedre Jordsmon, rigeligere Hobjergning eller deslige. Hvad nu forst Hjelinslev Herred angaaer, da gjælder om dette med Hensyn til Besætningsforholdene det Samme, som vi ovenfor bemærkede angaaende Agerdyrkningen, nemlig at de ere meget afvigende i de forskellige Egne, en naturlig Folge af den Sammenhæng, der gjertte, for ikke at sige altid, finder Sted imellem Agerbrugets og Qvægavlens Udviklingstrin. Naar vi derfor ud- hæve, at 6 å 8 Koer, 4 å 5 Heste, 16 ä 20 Faar (foruden Pnzel) er den almindelige Besætning pr. Gaard i storste Delen af Herredet, saa gives derfra mange Undtagelser. Nenest gjælder dette Forhold fer Pastoratet Fruering og Vitved, bvor Gaardmændene, foruden