Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
442 helst undvære dem, thi med simpel Kost og Rogt lade de sig ikke noie. Imidlertid har Forfatteren hort flere kyndige Mænd ytlre Tvivl om denne Races Jdetttitet med Schweiner-Racen, og endnu mere med Tyroler-Nacen, fra hvilke begge den skal have væsentlige Forffiellighedcr; de mene nemlig, at dette Qvæg oprindeligt er oldenborgsk, der netop characteriseres ved sin Storrelse, sin smukke og fluttede Bygning med temmelig hoie Been (hoiere bagtil end fortil) og sin blaagraa Farve; ogsaa denne Races Koer ere ikke saa noisomme, som de egentlige jydfle, men skulle være gode Malkekoer og godt Slagteqvæg. Dette forholde sig nu som det vil, saameget er kun vist, at Begreberne ere meget uklare om det blaagraa saakaldte Schweitzer-Qvægs særegne Kjendetegn, og Meningerne meget deelte om dets Fortrin og Mangler. Uagtet man derfor ikke kan lægge synderlig Vægt paa, hvad der siges om en Race, hvis Eien- dommelighed ikke er fuldkommen bestemt afgjort, ffulle vi dog anføre nogle af de vigtigste Anker imod det blaagraae Scl)weitzer-O.væg, saamegct hellere, som vi troe, at de mccr eller mindre passp paa alle de fremmede Racer, hvormed Amtets oprindelige Qvæg i de sidste 10—20 Aar saa almindeligt er blevet krydset. De Fleste be- breide saaledcs den blaagraae Schweiyer-Race, at den formedelst sit grove Kjod som en flet Handelsvare vrages af Slagterne, men da nu den af Stiftamtmand de Thpgeson indførte, formeentlig oldenborgske Race netop skal udmærke sig som godt Slagteqvæg, saa turde maaffee hiin Bebreidelse rettest skrives paa det store, knoklede, egentlige Schweitzer-Qoægs Regning. Medens saagodt- som Alle ere enige om det almindeligt saakaldte Schweitzer-Qvægs ringere og grovere Kjod, og tkldeels om dets (Tørre Magerhed end d" lybske, ved lige Fodring, paastaae Nogle, at Koerne give kun et ringe Qvantum eller dog en tynd Mælk, idet Andre kgjen sige, at de malke ligesaa godt som de jndske, og til Hjemmel for denne sidste Mening kunne vi blandt Andre nævne Hr. Pastor Pingel til Dover og Venge, som meget roste sin Schweitzer-Besætnings Mælkrighed, og specielt anforte, at een Ko i den bedste Tid af Aaret endog havde givet 16 Potter god Mælk om Dagen. Hvo af Parterne, der nu har Ret i denue Sag, skal Forfalteren nok lade være at More, meu saameget synes klart, at, naar man gjor