Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Sag, er den igjen aldeles lagt af. I Gjern Herred sindes der
endnu kun een Huusmand i Pastoratet Hammel, Voldby og
Søby, som ploier med Koer, men det er at vente, at Tingen der
snart vil faae god Fremgang, da den frysenborgske landoeconomiske
Forening tager sig af den; i Pastoratet Gjern og Skannerup
har een Huusmand i flere Aar afbenyttet sine Koer til Markarbeide
til sin stocste Tilfredshed, — i ^inacr Sogn 2 Huusmænd, nemlig
een af L avind By og een paa Lrnaa Byes Mark; — men i
Pastoratet Alling og Tulstrup have i de sidste 2—3 Aar endeel
Huusmænd begyndt dermed, og sinde derved deres Fordeel. — I
hele vrads Herred er Ploining med Koer kun sat ivcerk af eett
Huusmand i Pastoratet 2lale og Tørring og nogle enkelte i
Them, blandt hvilke een paa Silkeborg Gods. — I Tprftmg
Herred er det Tilfældet med kun een Huusmand i Rye Sogn, et
Par i Sander-Vissing, een i Pastoratet Ring og Feuling,
nogle Enkelte i 'vinding og Bryrup, men Flere i Grædstrup
og Tyrsting, hvilke Alle ere vel fornoiede dermed. — I tlini
Herred har Ploining med Koer dog fundet noget Indpas i Hvir-
ring Sogn, hvor flere Huusmænd give sig af dermed, men i hele
Voer Herred vide vi ikke at nævne Andre, end Søren Christensen
paa Voerladegaard Byes Mark, hvem Læserne allerede kjende af
det Foregaaende. Man lærer da heraf, hvor ringe en Brok af det
hele Antal Huusmænd i Amtet de udgjore, som have taget deres
Koer i Aebeide i Macken; alle de Dvrige maae leie Audre til deres
Jords Dyrkning, eller, hvad der omtrent kommer ud paa eet, maae
forrette Dagarbeide hos Gaardmanden, for at faae ham til at bear-
beide deres Marker, hvilket da ofte falder dem haardt nok at opnaae.
Men vi maae heller ikke glemme at anføre, hvad der taler til Und-
skyldning for, at en saa ioiuesaldende fordeelagtig Sag, naar den
betragtes i Almindelighed, ikke er hyppigere indfort. Det er atter
den saa ofte stedfindende flette Udskiftning, der træder hæmmende i
Beim for Indførelsen af en nyttig og fordeelagtig Forbedring. Hvor
Huusmandslodderne almindeligviis ere henlagte i Udkanten af Bv-
marken, der bliver det gjcrne særdeles besværligt, ja oste saagodtsom
reent umuligt at dyrke dem med Koer, med mindre Huusmændene
udflytte af Byen, thi skulle de fra Byen af soge deres | eller |
29*