Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
Sag, er den igjen aldeles lagt af. I Gjern Herred sindes der endnu kun een Huusmand i Pastoratet Hammel, Voldby og Søby, som ploier med Koer, men det er at vente, at Tingen der snart vil faae god Fremgang, da den frysenborgske landoeconomiske Forening tager sig af den; i Pastoratet Gjern og Skannerup har een Huusmand i flere Aar afbenyttet sine Koer til Markarbeide til sin stocste Tilfredshed, — i ^inacr Sogn 2 Huusmænd, nemlig een af L avind By og een paa Lrnaa Byes Mark; — men i Pastoratet Alling og Tulstrup have i de sidste 2—3 Aar endeel Huusmænd begyndt dermed, og sinde derved deres Fordeel. — I hele vrads Herred er Ploining med Koer kun sat ivcerk af eett Huusmand i Pastoratet 2lale og Tørring og nogle enkelte i Them, blandt hvilke een paa Silkeborg Gods. — I Tprftmg Herred er det Tilfældet med kun een Huusmand i Rye Sogn, et Par i Sander-Vissing, een i Pastoratet Ring og Feuling, nogle Enkelte i 'vinding og Bryrup, men Flere i Grædstrup og Tyrsting, hvilke Alle ere vel fornoiede dermed. — I tlini Herred har Ploining med Koer dog fundet noget Indpas i Hvir- ring Sogn, hvor flere Huusmænd give sig af dermed, men i hele Voer Herred vide vi ikke at nævne Andre, end Søren Christensen paa Voerladegaard Byes Mark, hvem Læserne allerede kjende af det Foregaaende. Man lærer da heraf, hvor ringe en Brok af det hele Antal Huusmænd i Amtet de udgjore, som have taget deres Koer i Aebeide i Macken; alle de Dvrige maae leie Audre til deres Jords Dyrkning, eller, hvad der omtrent kommer ud paa eet, maae forrette Dagarbeide hos Gaardmanden, for at faae ham til at bear- beide deres Marker, hvilket da ofte falder dem haardt nok at opnaae. Men vi maae heller ikke glemme at anføre, hvad der taler til Und- skyldning for, at en saa ioiuesaldende fordeelagtig Sag, naar den betragtes i Almindelighed, ikke er hyppigere indfort. Det er atter den saa ofte stedfindende flette Udskiftning, der træder hæmmende i Beim for Indførelsen af en nyttig og fordeelagtig Forbedring. Hvor Huusmandslodderne almindeligviis ere henlagte i Udkanten af Bv- marken, der bliver det gjcrne særdeles besværligt, ja oste saagodtsom reent umuligt at dyrke dem med Koer, med mindre Huusmændene udflytte af Byen, thi skulle de fra Byen af soge deres | eller | 29*