Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
452
Mikl fjerne Lodder med deres Koer, saa indseer man, hvormegen
Tid og hvormange Kræfter der maae gaae tilspilde. En anden
Omstændighed, der staaer i noie Forbindelse med Brugen af Koer til
Markarbeide, er Svingplovenes ringe Udbredelse. Saalænge de tungere
og uhaandteerligere Hjulplove ere det almindeligste Agerdyrknings-
redskab, saalænge vil der ogsaa herske en væsentlig Hindring for Koernes
Afbenyttelse som Trækdyr. Vinde Bonderne i Almindelighed og Huus-
mændene i Særdeleshed forst Smag for Svingplovene, saa ville de
rimeligviis ogsaa blive mere tilboielige til at bespænde dem med deres
Koer, saameget hellere, som Jordernes i det Hele taget lette Beskaffetthed
i Skanderborg Amt ligefrem opfordrer dertil. Den Indvending
mod Koernes Brug som Arbeidsdyr, som man undertiden horer,
at de nemlig skulle sætte af i Malkning derved, holder aldeles ikke
Stik; thi de Erfariitger, som skulle tale for denne Menittg, ere
Resultater af den forkeerte Tro, at Koerne, uden at lide, kunne
præstere Markarbejdet ved den samme Fodring som ellers. Under
saadanne Betingelser kan man ikke undre sig over, at Koernes
Mælkning er bleven forringet; hvor de derimod have faaet en efter
Arbeidet tilpasset Forbedring i deres Foder, der er del saa langt fra
at de have tabt i Mælkning, at Bevægelsen tværtimod har yttret
en gavnlig Indflydelse paa deres Trivelighed og Mælkrighed. Hvo
som derfor vil benytte sine Koer til Markarbeide, maa ikke forsomme
at give dem den bedste Rogt, det bedste Binterfoder (helst noget
Korn om Foraaret) og det bedste Græs om Sommeren, som han
formaner; han vil da faae dette Udlæg rigeligt betalt i sine Koers
bedre Huld og ved at bespare de Penge eller de Kræfter, han ellers
mantle anvende, for at faae sin Jord dyrket af Andre; han vil
kunne bearbeide sin Mark i rette Tid, da han ikke er afhængig af
Gaaardmandens Lejlighed eller Luner, men er sin egen Herre, og
han vil kunne gjore dette billigere, end ved at holde en Hest, om
han ellers har Raad hertil, da den vil koste ham ligesaa meget om
ikke mere at fodre, end hans 2 Koer, uden at yde ham den For-
deel, som disse afgive foruden deres Arbejdskrafter. Koerne ville
kunne bruges til alt Slags Markarbeide og vcennes ret snart dertil;
bog ere de mindre tjenlige til Jordens Harvning, baade fordi de
træde saa dybt i den blode Muld, og fordi Harven, paa Grund