Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
452 Mikl fjerne Lodder med deres Koer, saa indseer man, hvormegen Tid og hvormange Kræfter der maae gaae tilspilde. En anden Omstændighed, der staaer i noie Forbindelse med Brugen af Koer til Markarbeide, er Svingplovenes ringe Udbredelse. Saalænge de tungere og uhaandteerligere Hjulplove ere det almindeligste Agerdyrknings- redskab, saalænge vil der ogsaa herske en væsentlig Hindring for Koernes Afbenyttelse som Trækdyr. Vinde Bonderne i Almindelighed og Huus- mændene i Særdeleshed forst Smag for Svingplovene, saa ville de rimeligviis ogsaa blive mere tilboielige til at bespænde dem med deres Koer, saameget hellere, som Jordernes i det Hele taget lette Beskaffetthed i Skanderborg Amt ligefrem opfordrer dertil. Den Indvending mod Koernes Brug som Arbeidsdyr, som man undertiden horer, at de nemlig skulle sætte af i Malkning derved, holder aldeles ikke Stik; thi de Erfariitger, som skulle tale for denne Menittg, ere Resultater af den forkeerte Tro, at Koerne, uden at lide, kunne præstere Markarbejdet ved den samme Fodring som ellers. Under saadanne Betingelser kan man ikke undre sig over, at Koernes Mælkning er bleven forringet; hvor de derimod have faaet en efter Arbeidet tilpasset Forbedring i deres Foder, der er del saa langt fra at de have tabt i Mælkning, at Bevægelsen tværtimod har yttret en gavnlig Indflydelse paa deres Trivelighed og Mælkrighed. Hvo som derfor vil benytte sine Koer til Markarbeide, maa ikke forsomme at give dem den bedste Rogt, det bedste Binterfoder (helst noget Korn om Foraaret) og det bedste Græs om Sommeren, som han formaner; han vil da faae dette Udlæg rigeligt betalt i sine Koers bedre Huld og ved at bespare de Penge eller de Kræfter, han ellers mantle anvende, for at faae sin Jord dyrket af Andre; han vil kunne bearbeide sin Mark i rette Tid, da han ikke er afhængig af Gaaardmandens Lejlighed eller Luner, men er sin egen Herre, og han vil kunne gjore dette billigere, end ved at holde en Hest, om han ellers har Raad hertil, da den vil koste ham ligesaa meget om ikke mere at fodre, end hans 2 Koer, uden at yde ham den For- deel, som disse afgive foruden deres Arbejdskrafter. Koerne ville kunne bruges til alt Slags Markarbeide og vcennes ret snart dertil; bog ere de mindre tjenlige til Jordens Harvning, baade fordi de træde saa dybt i den blode Muld, og fordi Harven, paa Grund