Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
453 af dereS Langsomhed, ikke ret kan virke med Kraft; de kunne i drægtig Tilstand uden Skade arbeide lige til den yderste Tid, men strax efter Kælvningen maae de Manes i 2 h 3 Uger; de maae heller ikke anstrenges for længe as Gangen, men kunne uden at overlæsses bruges flere Timer hver Formiddag og hver Eftermiddag. Kort sagt, Afbenyttelsen af Koer i Marken yder Huusmanden saa mange og saa væsentlige Fordele, at han ikke ivrigt nok kan arbeide paa at bortrydde enhver Hindring, der maatte lægge sig iveien for deres Brug. Til Slutning flulle vi endnu anføre, at den oven- nævnte Huusmand, Søren Christensen har havt den Glæde, at see sine Koer, som han stadigt bruger til Dyrkning af sin lille Lod, tiltage i Huld og Mælkcighed ved folgende Fodrkngsmaade: om Sommeren giver han dem dagligt 2 Givter Kartofler og 1 Givt af den gronne Top, og om Vinteren fa ae de Skaftehavre blandet med Kartofler, de storre i hakket Tilstand. Ester at være blevrie færdige med, hvad vi havde at sige om Koerne og Koholdet i Skanderborg Amt, gaae vi nu over til « en særskilt Betragtning af Studene og Studeholdet. — Det forste Sporgsmaal, der her paatrænger sig, er, hvad der er fordeelagtigst, enten at holde Stude eller Malkeqvæg. Men at besvare dette Sporgsmaal i dets Almindelighed, dette ansee vi for en Umulighed, og at besvare det med særskilt Hensyn til Skanderborg Amt, dertil fole vi aldeles intet Kald. Vi skulle da lade det beroe ved at henpege paa Facta, som tilstrækkeligt godtgjore, at Landmændene i en lang Række af Aar mere og mere have faaet Smag paa at holde Koer, og derfor have af; lagt Studebesætilingen. Dette vilde da neppe have fundet Sted, hvis de ikke fandt storre Fordeel ved at have Meieri end ved at fede Stude, og Erfaringen leverer saaledes det bedste Veviis for, hvad der er fordeelagtigst af disse to Alternativer. Fra et almindeligt Synspunkt betragtet, kan man vel sige, at Malkeqvæg giver den sikkreste og jævneste, om end ikke i hvert Fald den storste Fordeel, hvorimod Fedning af Stude til sine Tider kan kaste betydeligt af sig, til andre Tider ikke engang nogenlunde lønne sig, og denne Usikkerhed, dettne Risiko i Studehandelen er det netop, som har givet saa Mange Afsmag derfor og bragt dem til at foretrække det stadigere Udbytte af Meierier. Dog vil man paa den anden Side