Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
453
af dereS Langsomhed, ikke ret kan virke med Kraft; de kunne i
drægtig Tilstand uden Skade arbeide lige til den yderste Tid, men
strax efter Kælvningen maae de Manes i 2 h 3 Uger; de maae
heller ikke anstrenges for længe as Gangen, men kunne uden at
overlæsses bruges flere Timer hver Formiddag og hver Eftermiddag.
Kort sagt, Afbenyttelsen af Koer i Marken yder Huusmanden saa
mange og saa væsentlige Fordele, at han ikke ivrigt nok kan arbeide
paa at bortrydde enhver Hindring, der maatte lægge sig iveien for
deres Brug. Til Slutning flulle vi endnu anføre, at den oven-
nævnte Huusmand, Søren Christensen har havt den Glæde, at
see sine Koer, som han stadigt bruger til Dyrkning af sin lille
Lod, tiltage i Huld og Mælkcighed ved folgende Fodrkngsmaade:
om Sommeren giver han dem dagligt 2 Givter Kartofler og 1
Givt af den gronne Top, og om Vinteren fa ae de Skaftehavre
blandet med Kartofler, de storre i hakket Tilstand.
Ester at være blevrie færdige med, hvad vi havde at sige om
Koerne og Koholdet i Skanderborg Amt, gaae vi nu over til
« en særskilt Betragtning af Studene og Studeholdet. — Det forste
Sporgsmaal, der her paatrænger sig, er, hvad der er fordeelagtigst,
enten at holde Stude eller Malkeqvæg. Men at besvare dette
Sporgsmaal i dets Almindelighed, dette ansee vi for en Umulighed, og at
besvare det med særskilt Hensyn til Skanderborg Amt, dertil fole vi
aldeles intet Kald. Vi skulle da lade det beroe ved at henpege paa Facta,
som tilstrækkeligt godtgjore, at Landmændene i en lang Række af Aar
mere og mere have faaet Smag paa at holde Koer, og derfor have af;
lagt Studebesætilingen. Dette vilde da neppe have fundet Sted,
hvis de ikke fandt storre Fordeel ved at have Meieri end ved at
fede Stude, og Erfaringen leverer saaledes det bedste Veviis for,
hvad der er fordeelagtigst af disse to Alternativer. Fra et almindeligt
Synspunkt betragtet, kan man vel sige, at Malkeqvæg giver den
sikkreste og jævneste, om end ikke i hvert Fald den storste Fordeel,
hvorimod Fedning af Stude til sine Tider kan kaste betydeligt af
sig, til andre Tider ikke engang nogenlunde lønne sig, og denne
Usikkerhed, dettne Risiko i Studehandelen er det netop, som har
givet saa Mange Afsmag derfor og bragt dem til at foretrække det
stadigere Udbytte af Meierier. Dog vil man paa den anden Side