Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

494 kjøbing-Fjorden, for saaledes at forbinde Kattegattet med Vesterhavet tværs over Jylland, og dertil formeente han, at Skjern-Aaen bedst kunde afbenyttes. — En Byfoged i Skanderborg foreflog, at grave en Canal fra hansted Vro ved Horsens til Iuul-Ss ved Silkeborg, hvorved fluide tilvejebringes Seilads af omtrent 6; Miil. Den anden Deel af hans Forflag, tilstaae vi, er os aldeles uforklarlig: han formener nemlig, at, da fra en paa nys- ommeldte Canallinie beliggende So, Thor-S/S, lober en Aa af omtrent 1 Müls Længde til Skanderborg-S/S, denne ?(a stulde udgraves, for at forskaffe Skanderborg Kjodstad Seilads, hvilket vilde bidrage til Handelens Opkomst i bønne „fattige" og „ncerings- lose" By. — Langt rimeligere tager det Forslag sig ud, som ind- gaves af Overkrigscommissair I«gerslev til Rugaard og Silke- borg, om at forskaffe Kjobstadcn Aarhmm Seilads Miil op i Landet til Guden-Aa. Jfolge Forflaget skulde det sammenhængende System af Soer, der tildeels begrættdse Hjelmslev-Herreds nord- vestlige Side, nemlig 'Rnud-Sø, Ravn-Sø, Sophiendal-S^, Pitter-S^s og Gammelgacrrds-So, afbenyttes til banalen. Af denne Strækning er allerede en Længde af 2) Mill fra Silkeborg til Rnuds-Bro (ovenfor Rnud-Ss) stilbar for Pramme, som stikke 3 a 4 Fod dybt. Fra Aarhuus er ligeledes en Strækiu'ttg af 2 Mile seilbar opad Brabrands-Seen, saa at der ikkun vilde blive 2 Mile til det egentlige Canal-Anlæg, og af disse 2 Mile maatte kun 1700 Alen, hvor aldeles intet Vand lober, udgraves i hoi og fast Bund. Paa Rentekammerets Foranstaltning nivellerede Major Recke en ©træfning af den angivne Canallinie paa 24600 Alen imellem Rnuv-Ss og Brabrands-Ss, og befandtes da, at Gammelgaards-Ss, som er det hoieste derværende Vand, ligger 16 Fod og 3 Tommer hoiere end Rnud-S«t, og at det hoieste Punkt paa hele Strækningen er paa Storring Prcestegaards Mark, som ligger 31 Fod og 9 Tommer over bemeldte Gammelgaards- So og 76 Fod 10z Tommer hoiere end Brabrand -Ss, — hvoraf folger, at ingen Canal kan anlægges imellem disse Soer. Vende vi os derfra til de virkeligt existerende Canaler, da mane vi forst og fremmest bede om Undskyldning for, at vi have talt i Pluralis om hvad der kun sindes i Singularis. Der gives nemlig