Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

660 som i næsten alle andre har været aldeles blottet for skriftlige Hjælpemidler fra mere Kyndiges Hænder. Efter denne foreløbige Parlamentering, skulle vi nu stride til nt betragte Udbyttet af endeel storre og mindre Meierier, og naar dette i de fleste Tilfælde ikke bliver saa ganske bestemt og paalideligt angivet, som det kunde og burde, saa ligger Skylden derfor ikke hos Forfatteren, men i den beklagelige Mangel paa en rigtig Bog- foring, som man desværre træffer paa Steder, hvor man efter vor Tids Udvikling mindst skulde vente den. Men forst og fremmest ville vi dog meddele et Par almindelige Bemærkninger, hvor tarvelige de end monne være. Beskaffenheden af de forædlede, dyriske Pro- ducter: Smor og Ost afhænger maaskee mest af Behandlings- maaden, men tillige for en stor Deel af Qvægets og Foderets Egenskaber. Anvende vi denne Betragtning paa Skanderborg Amt, saa kunne vi allerede gjore os en taalelig Forestilling om Meierk-Produktionens Tilstand i Almindelighed. Qvæget er, hvad der fremgaaer af det længst Foregaaende, i det Hele taget af en middelmaadig, ofte forqvaklet Art, en ftor Deel af Jordbunden giver, i det Mindste i dens naturlige Tilstaud, kun en mager Græsning, der ofte endog aldeles ikke er skikket for Malkeqvæg (Vestlandet), Engene ere ogsaa i det Hele kun ringe af Naturen og maadeligt eller slet ikke kultiverede; lægger man nu hertil, hvad Forfatteren erfarede næsten overalt, at Bønderne gjerne behandle deres Smor og Ost flet, ja endog ureenligt: saa behover man i Sandhed! ikke mere, for at komme til det Resultat, at Productionen af disse Varer, med Hensyn saavel til Qvalitet som til Qvantktet, staaer paa et lavere Trin i Skanderborg Amt, end i de frugt- barere og mere fremflredne ostligere Amter. Dog er det en Selv- folge, at allerede de ostlige, bedre Egne af Skanderborg Amt i denne Henseende, som i flere andre, gjore en Overgang fra det Slettere til det Bedre, og nt altfan den nyligt udtalte Dadel ikke saameget rammer dem, men alligevel er det mere Jordbundens Bonitet og tildeels Engenes bedre Cultur, der gjor dem til det forbindende Mellemled imellem det Slette og det Gode, end det egentlig er den fuldkomnere Behandlingsmaade, som fortjener Nos. Den eneste Undtagelse, der er kommen til Forfatterens Kundskab,