Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
663 ifjor 16.' Rbd. pr. Ko, men Herr v. ^alle har Haab om at kunne dUve det hoiere, da han ifjor led flere Tab formedelst Kast- ning og Sygdom imellem Kreaturene. Saavel Smørret som Osten solgtes' til Kjobenhavn, A§vresmorret betaltes med 17 Rbd. for Fjerdingen, og Osten med 6 u 7 Mk. pr. Lpd. Ved denne Gaard er Meieriet indrettet saa propert og beqvemt, at det er en sand Fornøjelse at see. For at skaffe frist Luft i Mælkestuen, uden at befrygte Indblæsning af Stev eller anden Ureenlighed, bage Aab- ninaerne i Væggen ikke, som Tilfældet er almittdelizvus, forneden langsmed den ydre tilstodende Grund, men en frisk Tilstrommng as Luft er bevirket ved endeel Trækkanaler, som fore fra oven nedad ieueimem de tykke Sidemure. Deres ovre Aabning gaaer naturlig- viis ud i duften oz den nedre ind i Mælkestuen, og herved maa, som man kan tænke sig, alt Stev holdes borte, da Luftstrømmen bliver flere Ganze knækket. Men ogsaa i flere andre Henseender besidder telte Meieries Indretning store Fortrin fremfor alle ovnge i Amtet Ikke at tale om, at alle de forskjcllige Huusrum cre saa hensigtsmæssigt situerede, at man kan komme fra Hovedbygningen ud til Bryggerset, Mælkestuen, Ostekammcret, Kjærneværket o. s. v., uden at sætte sin Fod i det Frie, hvilket dog altid er en Behage- liahed, der ikke er at foragte, især i Vinterens Dage, - er der ledet fortræffeligt Kildevand fra en Banke i Marken, i en Stræk- niti« af over 1000 Alen, ved Hjælp af Bogerender ind til Hoved- yarden, saa at man blot ved at dreie en Hane har Overflodlghcd af Band baade i Mælkestuen og i Bryggerset. Paa Bisgaard holdes 100 Malkekoer, der ligesom ved Llllerup oa flere Gaarde malkes 2 Gange i Dognet. De have fra Mal 18H til Mai 1842 givet 38 Tdr. Smer, der tildeels er afsat tit Ajøbenhavn og betalt med 60—61 Rbd. pr. Td. Ogsaa h^r sindes en velbygget, rummelig, grundmuret Mælkestue med lodrette Trækkanaler i Murene; den er opfort af Gaardens nuværende E-er. Lyrestrup har et betydeligt Meieri paa 120 Koer. Udbyttet er i Gjennemsnit 1 Fjerding Smor pr. Ko, foruden hvad der for- bruges i Gaardens store Huusholdning. Smørret er betalt med 59—60 Rbd. pr. Td. Her er i 1838 opfort af Nyt en 53m< dingsværks Meieribygning og en grundmuret Mælkestue med Træk-