Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
666 Til Slutning vil Forfatteren endnu kun bemærke, at de i de slesvigske og holsteenffe Meierker almindelige Mælkefade af Leer har han kun truffet paa eet eneste, mindre Mekeri, nemlig hos Herr Langballe paa Ixielsgaard. Overalt bruges ellers de saakaldte Stavkar, det er: flade Vakker, helst af Egestaver, med Baand af Træ eller Jern. Det er dog nok ingen Tvivl underkastet, at Leer- karrene have mange Fortrin, blandt hvilke sandelig den store Lethed, hvormed de holdes rene, ikke er det ringeste; der paastaaes saaledes ogsaa, at Mælken i dem skal skyde Floden meget bedre op, hvilket i sig selv er rimeligt nok. Ten almindeligste Indvending, som man horer imod deres Brug, er, at Folkene vilde flaae saa mange af dem itu; men denne Indvending kan dog ikke have meget at be- tyde, saalænge Tjenestefolkenes formeentlige Ubehændighed endnu ikke har nodt os til at servere vore daglige Spisevarer i Træbakker: kunne de lære at omgaaes dagligt med Fajance og Porcelain i vore Kokkener, uden just at anrette storce Ddelæggelse, end hvad et Uheld engang imellem saa let kan fore med sig, saa kunne de vel ogsaa bringes til at haandtere de storre og stærkere Leerfade i et Meieri, uden at gjore Bunden af Mælkestuen til et eneste stort Mælkefad. Hvad vilde man da sige om Brugen af Glasfade? Og dog have disse deres varme Talsmamd. Men det gjælder her, som i saamange andre Tilfælde. Gammel Vane er den mest haard- nakkede Modstander imod enhver Forandring til det Bedre, og den synes ofte at være seigest, hvor man skulde troe den allerlettest be- seiret, nemlig — i Smaating*). ) I fjerde Bind af Halds Tidsskrift for Landoeconomie, gl. R., med- ' deler Iustitsraad Fjelstrup til Sindinggaard, at der paa Dland ved Aalborg i de senere Aar fabrikeres Mælkekar af brændt Leer, som rumme 5 a ß Pt. og sælges til den billige Priis af 12 å. 16 pr. Ltk. De ere forsynede med Rande, hvori kunne lægges smaa Trægjorde, deels for at give dem mere Styrke, deels for at de ikke ffulle glide imellem Hænderne paa Tyendet. Efter denne Mands Erfaring ffulle disse Kar, ligesom og Glaskarrene, have den Feil, at de i koligt Veir ikke bære Fløden saa hurtigt op, som Træbøtter, hvorfor han ogsaa kun betingelsesviis anbefaler dem til Brug i træ- løse Egne.