Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
2 Den danske Bondes Trældom, og Frihed. de fri Bønder Sværd og Spyd, Mod og Mandshjærte nok til at vise ham, at han var Konge af Folkets ikke af Guds Naade. Trællene dannede egentlig ikke nogen Stand, det var næppe, de blev betragtedo som Mennesker. De ejedes jo af Bonden og kunde sælges saa godt som Kreaturer eller Klæder og Smykker. Vel sandt, do blev som Rogel be- handlede ganske godt, og det laa heller ikke i den danske Bondes Karakter at være ond mod Trællene; han har altid været god mod sine Heste og Køer, hvorfor skulde han da mishandle sit menneskelignende Trældyr? Men fri var Trællen ikke, og foragtet var lian; ja selv om lian blev frigiven, var lian dog langt fra at være en fri, endnu min- dre en fribaaren Mand. Selv ved hans Børn i Slægt efter Slægt blev Brændemærket ved at klæbe — de kunde al- drig naa op til at blive den fri Bondes Ligemand og jævn- byrdige. Saa lidt var Trællen regnet for et Menneske, at hvis han blev dræbt, betalte Drabsmanden blot Herren lians Værdi, og begik Trællen en Forbrydelse, maatte hans Horro betale Bøderne. Saa foragtet var lian, at han maatte være i Besiddelse af alle mulige Laster; from for alt var lian fejg, lumsk og trolos. At kalde en fribaaren Mand for en Træl var derfor den største Fornærmelse, der kunde til- føjes ham. Ordet Bonde betyder oprindelig den, der er boende i Landet og ejer Bo. Bønder var aitsaa-til i Danmark længo, for der fremkom on ordnet Stat, og for man havde Konger, og den Maade, hvorpaa Landet efterhaanden blev optaget til Dyrkning, fik stor Betydning for Udviklingen af allo vore Landboforhold og tillige for Bondestandens politiske og per- sonlige Stilling. Danmark var i don ældste Tid stærkt bevokset med Skov, og fra først af var Kysterne derfor ogsaa de eneste beboede Steder. Men efterhaanden blev dot nødvendigt for Befolkningen at søge sit Livsophold ikke blot ved Fiskeri og Jagt, men ogsaa ved Husdyravl og Jordbrug. Allerede Køkkenmøddingerne viser os, at Befolkningen liar kendt det