Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2
Den danske Bondes Trældom, og Frihed.
de fri Bønder Sværd og Spyd, Mod og Mandshjærte nok til
at vise ham, at han var Konge af Folkets ikke af Guds
Naade.
Trællene dannede egentlig ikke nogen Stand, det var
næppe, de blev betragtedo som Mennesker. De ejedes jo
af Bonden og kunde sælges saa godt som Kreaturer eller
Klæder og Smykker. Vel sandt, do blev som Rogel be-
handlede ganske godt, og det laa heller ikke i den danske
Bondes Karakter at være ond mod Trællene; han har altid
været god mod sine Heste og Køer, hvorfor skulde han da
mishandle sit menneskelignende Trældyr? Men fri var
Trællen ikke, og foragtet var lian; ja selv om lian blev
frigiven, var lian dog langt fra at være en fri, endnu min-
dre en fribaaren Mand. Selv ved hans Børn i Slægt efter
Slægt blev Brændemærket ved at klæbe — de kunde al-
drig naa op til at blive den fri Bondes Ligemand og jævn-
byrdige. Saa lidt var Trællen regnet for et Menneske, at
hvis han blev dræbt, betalte Drabsmanden blot Herren lians
Værdi, og begik Trællen en Forbrydelse, maatte hans Horro
betale Bøderne. Saa foragtet var lian, at han maatte være
i Besiddelse af alle mulige Laster; from for alt var lian
fejg, lumsk og trolos. At kalde en fribaaren Mand for en
Træl var derfor den største Fornærmelse, der kunde til-
føjes ham.
Ordet Bonde betyder oprindelig den, der er boende i
Landet og ejer Bo. Bønder var aitsaa-til i Danmark længo,
for der fremkom on ordnet Stat, og for man havde Konger,
og den Maade, hvorpaa Landet efterhaanden blev optaget til
Dyrkning, fik stor Betydning for Udviklingen af allo vore
Landboforhold og tillige for Bondestandens politiske og per-
sonlige Stilling.
Danmark var i don ældste Tid stærkt bevokset med
Skov, og fra først af var Kysterne derfor ogsaa de eneste
beboede Steder. Men efterhaanden blev dot nødvendigt for
Befolkningen at søge sit Livsophold ikke blot ved Fiskeri
og Jagt, men ogsaa ved Husdyravl og Jordbrug. Allerede
Køkkenmøddingerne viser os, at Befolkningen liar kendt det