Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
Den ældste Tid. 3 tæmmede Svin. Husdyravl og Trangen til Brød ved Siden af Kødfødemidlerne gjorde det nødvendigt at dyrke Jorden, og saa maatte Skovene vige for Markerne. Men at rydde blot en lille Skovstrækning var uoverkommeligt for en en- kelt Familie. Flere Familier slog sig derfor sammen og afstak en Mark, der var stor nok til dem alle. Rydningen af denne blev udført i Fællesskab af alle de vedkommende Familier. Det saaledes indvundne Stykke Jord kunde man have delt i lige saa mange ligo store Stykker, som der var Familier; men da det ryddede Areal ingenlunde var af ens Beskaffenhed, vilde derved nogle kunne have faaet en for- delagtigere Lod end andre, og for at undgaa denne Uret- færdighed foretrak man at drive Jorden i Fællesskab, og denne Dyrkningsmaade holdt sig som almindelig lige til 23. April 1781. Det indtagne Areal blev derfor delt i forskellige Stykker efter Jordens Godhed, Beliggenhed, Lethed for Dyrkningen, og hvert af disse, ofte mange Stykker deltes atter i saa mange lige store Dele, som der var Familier, saa at hver Familie paa den Maade fik lige megen Jord til samme Værdi, men Følgen var rigtig nok tillige den, at hver Fa- milie havdo sin Lod splittet i mange Smaadele. Ind- delingen skete ved Hjælp af Reb og kaldtes Rebning, og den hver Familie tilfaldende Andel af Bymarken, som dog ikke behovede at væro den samme hvert Aar, kaldtos et Bol, hvilket altsaa kunde have en meget forskellig Størrelse og Værdi. En Følgo af denno Deling, af Bymarken var, at ingen kunde drive sin Jord alene. Fællesskab i Driften var der- for aldeles uundgaaeligt, og det var Bønderne selv, der be- stemte, hvorledes den skulde være. Leder af Arbejderne herved blev i den senere Tid den saakaldte Oldermand, hvis Bud skulde lydes under Straf af Bøder. Han valgtes blandt Bymændene af dom selv, og hans Bestilling varede et Aar. Driften paa Øerne var, i det mindste senere hen, en Trevangsdrift, idet helo Bymarken var delt i 3 Vænger, 1*