Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den ældste Tid.
3
tæmmede Svin. Husdyravl og Trangen til Brød ved Siden
af Kødfødemidlerne gjorde det nødvendigt at dyrke Jorden,
og saa maatte Skovene vige for Markerne. Men at rydde
blot en lille Skovstrækning var uoverkommeligt for en en-
kelt Familie. Flere Familier slog sig derfor sammen og
afstak en Mark, der var stor nok til dem alle. Rydningen
af denne blev udført i Fællesskab af alle de vedkommende
Familier. Det saaledes indvundne Stykke Jord kunde man
have delt i lige saa mange ligo store Stykker, som der var
Familier; men da det ryddede Areal ingenlunde var af ens
Beskaffenhed, vilde derved nogle kunne have faaet en for-
delagtigere Lod end andre, og for at undgaa denne Uret-
færdighed foretrak man at drive Jorden i Fællesskab, og
denne Dyrkningsmaade holdt sig som almindelig lige til
23. April 1781.
Det indtagne Areal blev derfor delt i forskellige Stykker
efter Jordens Godhed, Beliggenhed, Lethed for Dyrkningen,
og hvert af disse, ofte mange Stykker deltes atter i saa
mange lige store Dele, som der var Familier, saa at hver
Familie paa den Maade fik lige megen Jord til samme
Værdi, men Følgen var rigtig nok tillige den, at hver Fa-
milie havdo sin Lod splittet i mange Smaadele. Ind-
delingen skete ved Hjælp af Reb og kaldtes Rebning, og
den hver Familie tilfaldende Andel af Bymarken, som dog
ikke behovede at væro den samme hvert Aar, kaldtos et
Bol, hvilket altsaa kunde have en meget forskellig Størrelse
og Værdi.
En Følgo af denno Deling, af Bymarken var, at ingen
kunde drive sin Jord alene. Fællesskab i Driften var der-
for aldeles uundgaaeligt, og det var Bønderne selv, der be-
stemte, hvorledes den skulde være. Leder af Arbejderne
herved blev i den senere Tid den saakaldte Oldermand,
hvis Bud skulde lydes under Straf af Bøder. Han valgtes
blandt Bymændene af dom selv, og hans Bestilling varede
et Aar.
Driften paa Øerne var, i det mindste senere hen, en
Trevangsdrift, idet helo Bymarken var delt i 3 Vænger,
1*