Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Den danske Bondes Trældom og Frihed. hvoraf det ene blev besaaet med Byg, det andet med Rug det tredje benyttedes til Græsning for hele Byens Kvæg. Sædskiftet var altsaa treaarigt: 1) Byg, 2) Rug, 3) Græs uden Udlæg; Brak brugtes slet ikko, og af Havre saaedos kun meget lidt. I Jylland brugtes dog ogsaa en Fem- eller Tivangsdrift. Til Byen hørte foruden Bymarken ogsaa i Regelen et Overdrev (egentlig hed det Oredrev, af det gamle Oredrift) ellor Fælled, Fæland, Alminding, som det ogsaa kaldtes. Det var cn Udmark, ofte med lidt Kratskov, kom aldrig under Plov, men henlaa til Græsning for Kvæget, navnlig Ungkvæget, især i den Tid, der hengik fra Græsmarken blev pløjet op, til Sæden var høstot, da Ævret begyndte. I de Tider vildo det være meget usikkert for en Fa- milie at bo borte fra andre. Do Familier, der dannede Fællesskabet, flyttede derfor sammen i en By. Hver havde sin Gaard og foruden Andelen i Bymarken umiddelbart op til Gaarden et lille Stykke Jord, en Toft, dor ikke hørto med ind under Bymarken, og som enhver Ejer derfor kunde drive og benytte, paa don Maade lian selv vilde. I den senere Tid blev ofte et Stykke af Toften taget ind til Have (Kaalhave eller Kaalgaard). Den By, som opstod paa denne Maade, kaldtes en By ellor Adelby (d. v. s. Hovedby). Bo- boerne var alle Selvejere, og den Andel, enhver havde i Bymarken, kaldtes et Bol. Mellom disse Byer var fra først af ofte store udyrkede Strækninger. Af disse opdyrkede de more driftige af Adel- byens Bønder et større eller mindre Stykke, som ikke kunde drages ind under Bymarken og derfor blev Op- dyrkerens privato Ejendom. Et saadant Stykke Jord kald- tes Ornum. Da Bonden ikke kunde overkomme at passe det selv, lod han det enten drive ved en Bryde (Forvalter) olier fæstede det bort mod en vis aarlig Afgift. Paa denne Maade opkom en Mængde onkelte Gaarde, som i Tidens Løb voksede sammen til Byer, men til Forskel fra Adel- byen kaldtes Torper, og i disse Torper har der uden Tvivl fra først af ikke værot Tale om Fællesskab i Jordens Dyrk-