Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
6 Den danske Bondes Trceldom og Frihed. var at gore Ledingstjeneste, altsaa hjælpe til at forsvare Landet og afværge ot Angreb. At staa Kongen bi ved on Angrebskrig var derimod ikke nogen Pligt for Bonden, om end mulig mange kan have deltaget i en saadan for Byt- tets Skyld. At forsvaro Landet i Tilfælde af et Overfald eller Angreb paa det var hver vaabenfør fri Mands Pligt, og denne Krigstjeneste maatte han gøre paa egen Bekost- ning; han maatte selv sorge for Vaaben og Proviant, og naar Heer pi len eller Budstikken, et paa bestemt Maade mærket Stykke Træ, blev bragt fra Gaard til Gaard, skulde han inden en vis Tid mode paa det opgivne Sted, hvis han ikke vilde straffes med Bøder eller endog med Tab af sin Bolslod. En anden Forpligtelse for Bønderne var at underholde Kongen, naar han drog om i Landet paa Gæsteri. Kongen havde nemlig Ret til for sig og et vist Antal af sine Mænd i en bestemt Tid at tage Ophold paa et Sted og faa leveret do Fødevarer, han behøvede. Mon naar Tiden var omme, ophorto Forpligtelsen, og rejste Kongen da ikke, var man ikke bange for at sulte ham ud — Kongen skulde jo ligo saa vel som Bonden holde den en Gang gjorte Aftale. kongernes Indtægter var for øvrigt ingenlunde smaa. Gæsteriretten er allerede omtalt, men desuden hævede han, naturligvis kun i den hedenske Tid, en Tempelskat, om man saaledes maa kalde de Gaver, der bragtes ham som den øverste Offerpræst. Hertil kom en betydelig Del af Krigsbyttet og forskelligo Boder, der dog i den ældsto Tid næppe har været ret meget. Sin vigtigste Indtægt havdo han at de storo Jordejendomme, der rundt om i Landet var udlagte til Underhold for ham. Paa disse Ejendomme fandtes i Regelen »Kongsgaarde«, hvor han paa sine Gæsteri- rejser sædvanligvis havde sin Bolig, og mango Gaarde rundt om i Landet bevarer endnu i deres Navn eller i Sagnet Mindet om at have været saadamie. Disse Kongsgaarde bestyredes med Hensyn til deres Drift af Bryder, Forvaltere, der maatte afgive helo Udbyttet af Gaarden til Kongen mod naturligvis at faa Løn, eller ogsaa var de sodi et Slags