Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
Den danske Bondes Trceldom og Frihed.
var at gore Ledingstjeneste, altsaa hjælpe til at forsvare
Landet og afværge ot Angreb. At staa Kongen bi ved on
Angrebskrig var derimod ikke nogen Pligt for Bonden, om
end mulig mange kan have deltaget i en saadan for Byt-
tets Skyld. At forsvaro Landet i Tilfælde af et Overfald
eller Angreb paa det var hver vaabenfør fri Mands Pligt,
og denne Krigstjeneste maatte han gøre paa egen Bekost-
ning; han maatte selv sorge for Vaaben og Proviant, og
naar Heer pi len eller Budstikken, et paa bestemt Maade
mærket Stykke Træ, blev bragt fra Gaard til Gaard, skulde
han inden en vis Tid mode paa det opgivne Sted, hvis han
ikke vilde straffes med Bøder eller endog med Tab af sin
Bolslod.
En anden Forpligtelse for Bønderne var at underholde
Kongen, naar han drog om i Landet paa Gæsteri. Kongen
havde nemlig Ret til for sig og et vist Antal af sine Mænd
i en bestemt Tid at tage Ophold paa et Sted og faa leveret
do Fødevarer, han behøvede. Mon naar Tiden var omme,
ophorto Forpligtelsen, og rejste Kongen da ikke, var man
ikke bange for at sulte ham ud — Kongen skulde jo ligo
saa vel som Bonden holde den en Gang gjorte Aftale.
kongernes Indtægter var for øvrigt ingenlunde smaa.
Gæsteriretten er allerede omtalt, men desuden hævede han,
naturligvis kun i den hedenske Tid, en Tempelskat, om
man saaledes maa kalde de Gaver, der bragtes ham som
den øverste Offerpræst. Hertil kom en betydelig Del af
Krigsbyttet og forskelligo Boder, der dog i den ældsto Tid
næppe har været ret meget. Sin vigtigste Indtægt havdo
han at de storo Jordejendomme, der rundt om i Landet
var udlagte til Underhold for ham. Paa disse Ejendomme
fandtes i Regelen »Kongsgaarde«, hvor han paa sine Gæsteri-
rejser sædvanligvis havde sin Bolig, og mango Gaarde rundt
om i Landet bevarer endnu i deres Navn eller i Sagnet
Mindet om at have været saadamie. Disse Kongsgaarde
bestyredes med Hensyn til deres Drift af Bryder, Forvaltere,
der maatte afgive helo Udbyttet af Gaarden til Kongen
mod naturligvis at faa Løn, eller ogsaa var de sodi et Slags