Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Den ældste Tid. 7 Len overladt til en af Kongens Mænd, som saa svarede en aarlig Afgift af dem til Kongen. Men desuden tilegnede Kongerne sig bande i den ældsto Tid og i Middelalderen i Følge en almindelig anerkendt Ret alt Gods, der ikke havdo nogen bestemt Ejer, eller var herreløst Gods, som det kaldtes, alle Aaer, Vande og Søer med hvad deri fandtes, alle Skove, Almindinger og uopdyrkede Strækninger. Bønd- erne fik dog Lov til at fisko i Vandene, hugge Tommer i Skovene, lade Svin gaa'paa Olden og Kreaturer græsse der. Efterhaanden som Befolkningen tog til, og navnlig naar ot Bol ikke længer lod sig dele mere, uden at der vilde blive for lidt Jord til at ernære de enkelte Familier, som var ud- gaaet fra den oprindelige Ejer, blev flere af disse Stræk- ninger tagne ind til Dyrkning, mon do, der gjorde det, niaatte købe dem af Kongen eller svare ham en aarlig Af- gift deraf. 1 første Tilfælde blev Opdyrkeren Selvejer, i andet Tilfælde blev han, hvad vi nu kalder Feester. Vi ser altsaa, at foruden den egentlige Selvejerbonde, Actelbonde eller Odelbonde som han kaldtes, fremkom mer der endog allerede temmelig tidlig en anden Bondestand, om man maa bruge et saadant Udtryk, nemlig Landboerne eller Fæsterne. Den Maade, hvorpaa de første af disse fremkom, er allerede nævnt ovenfor; senere vil vi se, at der var andre Maader, hvorpaa Fæstornes Tal forøgedes. De ejede altsaa ikke selv den Jord, de dyrkede, hvoraf Følgen blev, at de naturligvis kom i nogen Afhængighed af Jordejeren, der i ældre Tider i dette Tilfælde næsten altid var Kongen. Do niaatte for at faa Lov til at benytte Jorden svare en aarlig Afgift, Landgilde, der paa den Tid, vi her taler om, er bleven betalt med Sæd og Kvæg. Om der i don ældre Tid, saaledes som senere skete, ved Til- trædelsen af Fæstet blev betalt et vist Belob, den saakaldte Indfcestning, ved vi ikke. Derimod har flere af Fæsterne, især naar de boede nær en af Kongsgaardene, niaatte yde on Afgift i Form af Arbejde enten alene personligt eller ogsaa tillige med Trækdyr. Dette Arbejde kaldtes Dags- værk, senere Hoveri, men i den Tid her tænkes paa, var