Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
8 Den danske Bondes Treeldoni og Frihed. dette ikke almindeligt. Fæsteren nod ganske naturlig ikke den Anseelse som Selvejerbonden, men da han var udgaaet fra denne, var han dog on fri Mand og havde næsten i alle Henseender do samme borgerlige Rettigheder som Odel- bonden. Dette gjaldt derimod ikke om to andre Klasser af Landbrugere, der oprindelig ikke regnedes til Bønderne, men senere, da Selvejerbøndernes Antal og Betydning for- mindskedes, i Virkeligheden kom til at staa næsten ligo med Bønderne, i alt Fald med Fæstebøn dorne. Den første af disse Klasser var Bryderne. Ordet be- tegner uden Tvivl fra først af den mest betroede Træ], der delte Maden ud til de andre og tilsaa dem under Arbejdet. Vi har allerede ovenfor nævnt do saakaldte kongelige Bry- der^ der dog ingenlunde maa forveksles med den alminde- lige Bryde. Den kongelige Bryde var en fri Mand, don almindelige Bryde er fra først af Træl og arbejder sig ikke op mellem fribaarne Bonder. Havde en Selvejerbonde af det ovenfor omtalte Ornum opdyrket et Stykke Jord, lod lian det som oftest drive af en af sine paalidelige Trælle, og ingen var da nærmere dertil end den, der hjemme paa hans egen Gaard havde været Bryde eller i Nutidens Sprog Forvalter eller Avlskarl. Der foregik herved ingen egentlig Forandring i Brydens Stilling undtagen den, der naturlig fulgte af, at han ikke længere stod saa umiddelbart under sin Herres Tilsyn. Forskellen mellem de to Arter af Bryder fremtræder klart ved de Stillinger, de senere i Tidernes Løb under Bondestandens Undertrykkelse kom til at ind- tage. De kongelige eller biskoppelige Bryder — thi ogsaa Biskopperne fik senere Bryder, da Kirkegodset voksede blev nærmest mindre Lensmænd eller Godsforvaltere, der stod udenfor Bondestanden, medens den almindelige Bryde enten blev Ridefoged eller Ladefoged paa Herregaarden, eller gik over i Fæsternes Klasse. En særegen Art af Bryde var Fcelligsbryden, en Mellemting mellem Fæster og Bryde, og som oftest vel on Bondesøn, der ikke kunde blive Selvejer, og heller ikke var