Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
Den danske Bondes Treeldoni og Frihed.
dette ikke almindeligt. Fæsteren nod ganske naturlig ikke
den Anseelse som Selvejerbonden, men da han var udgaaet
fra denne, var han dog on fri Mand og havde næsten i
alle Henseender do samme borgerlige Rettigheder som Odel-
bonden.
Dette gjaldt derimod ikke om to andre Klasser af
Landbrugere, der oprindelig ikke regnedes til Bønderne,
men senere, da Selvejerbøndernes Antal og Betydning for-
mindskedes, i Virkeligheden kom til at staa næsten ligo
med Bønderne, i alt Fald med Fæstebøn dorne.
Den første af disse Klasser var Bryderne. Ordet be-
tegner uden Tvivl fra først af den mest betroede Træ], der
delte Maden ud til de andre og tilsaa dem under Arbejdet.
Vi har allerede ovenfor nævnt do saakaldte kongelige Bry-
der^ der dog ingenlunde maa forveksles med den alminde-
lige Bryde. Den kongelige Bryde var en fri Mand, don
almindelige Bryde er fra først af Træl og arbejder sig ikke
op mellem fribaarne Bonder. Havde en Selvejerbonde af det
ovenfor omtalte Ornum opdyrket et Stykke Jord, lod lian
det som oftest drive af en af sine paalidelige Trælle, og
ingen var da nærmere dertil end den, der hjemme paa
hans egen Gaard havde været Bryde eller i Nutidens Sprog
Forvalter eller Avlskarl. Der foregik herved ingen egentlig
Forandring i Brydens Stilling undtagen den, der naturlig
fulgte af, at han ikke længere stod saa umiddelbart under
sin Herres Tilsyn. Forskellen mellem de to Arter af Bryder
fremtræder klart ved de Stillinger, de senere i Tidernes
Løb under Bondestandens Undertrykkelse kom til at ind-
tage. De kongelige eller biskoppelige Bryder — thi ogsaa
Biskopperne fik senere Bryder, da Kirkegodset voksede
blev nærmest mindre Lensmænd eller Godsforvaltere, der
stod udenfor Bondestanden, medens den almindelige Bryde
enten blev Ridefoged eller Ladefoged paa Herregaarden,
eller gik over i Fæsternes Klasse.
En særegen Art af Bryde var Fcelligsbryden, en
Mellemting mellem Fæster og Bryde, og som oftest vel on
Bondesøn, der ikke kunde blive Selvejer, og heller ikke var