Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Den ældste Tid. 9 formuende nok til at fæste G-aard. Navnet viser tydelig Forskellen mellem ham og Bryden; lian drev nemlig Gaarden som Bryde men delte Udbyttet mod Ejeren, hvad don egent- lige Bryde aldrig gjordo. Som Regel har Fælligsbryden ejet en Del af Gaardens Besætning og Indbo, og allerede derved blov han stillet noget friere ond den almindelige Bryde, skønt han ikke kom til at høre med til Bønderne. Endnu lavere Stilling indtog Gaardsiddeme, der nær- mest svarer til vore Husmænd. Gaardsiddeme var alle oprindelige Trælle. Det varede jo temmelig længo, inden Trældommen helt forsvandt fra de danske Landboforhold, selv Kristendommens Indførelse havde i don Henseende ikke nær den Betydning, man mulig kunde have ventet, men den har egentlig heller aldrig bestemt forbudt Træl- dom. Apostelen Pavlus turde jo ikke gaa videre end til at raade Trællen til hellere at blive fri, hvis han kunde vælge mellom Frihed og Trældom (Isto Brev til Korinth. Kap. 7, V. 22). Det var en katolsk Gejstlig, der, ganske vist af Menneskekærlighed for do oprindeligo Indbyggere i Amerika, gav Anledning til Negerhandlen, men endnu i Midten af dette Aarhundrede har vi set baade katolske og protestantiske Præster tage Slaveriet i Forsvar og hævdo dets Berettigelse som en guddommelig Indretning. Allerede meget tidlig ser vi, at en Selvejerbonde har overladt sine bedre Trælle, eller saadanne, der havde gjort ham en større Tjeneste, end man kunde forlange af en. Træl, smaa Jord- lodder i Nærheden af sin Gaard, mod at de forpligtede sig til at hjælpe ham med Dyrkning af Hovedmarken og ud- føre andre Arbejder for ham. Ejeren sikrede sig paa denne Maade en stadig og billig Arbejdskraft, og Gaardsiddeme kom saaledes til i Middelalderen at udgøre don egentlige Landarbejderstand. Landbo, Bryde og Gaardsidder stod i et særeget Af- hængighedsforhold til Jordejerne, hvilket Forhold betegnes ved Navnet Vornedskab og selvo Personerne kaldtes vor- nede. Navnet staar i Forbindelse med Ordet »Værn«, og betegner altsaa fra furst af blot det, at Jordejeren var før-