Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

10 Den danske Bondes Traddom og Frihed. pligtet til at værno og beskytte disse Folk, medens do paa den anden Sido netop derved kom til at blive temmelig afhængige af ham. Et saadant Vornedskab fandtes tidlig i helo Danmark, rimeligvis allerede fra den forsto Tid af, da disse tre Klas- ser af Landboere begyndte at blive til, men der var væ- sentlig Forskel paa den Grad, hvori (lisso Klasser var af- hængige af Grundejeren. Gaardsidderne og do Bryder og Fæstere, der var udgaaede fra Trællene, har næppe nogen- sinde haft fuld Raadighed over dores egen Person, og navnlig har de gennomgaaende været stavnsbundne, dot vil sige, de har ikke maattet forlade dores Fødested uden örtmdejerens Samtykke. Do egentlige Fæstere, udgaaede fra de fri Selvejerbønder, har derimod ikke været stavns- bundne for Slutningen af dot 14do Aarhundrede, og do for- skellige Love gav Fæsterne store Friheder i don Henseende. Do kunde nemlig opsige Fæstet med 1 Aars Varsel, og havde de bragt Besætning eller Byggemateriale med til Gaarden, da do overtog den, havdo do ved Fraflytningen Ret til at medhige det. Endog Kong Olufs Haandfæstning af 1375 stadfæstor udtrykkelig Brydernes og Fæsternes Rot til efter forudgaaende lovlig Opsigelse at forlado den Ejen- dom, do bestyrede eller havde i Fæste, og begive sig, hvor- hen de vilde. Men denne Bestemmelse viser rigtignok med det samme, hvor mango Forsøg der forud maa være gjort af Jordejerne paa at tvinge Bryderne og Fæsterne til at være stavnsbundne. I sin oprindelige Skikkelse var Vornedskabet altsaa ot möget mildt Afhængighedsforhold, der for de tidligere Trælle maatte være en overordentlig Lettelse. Men sonore stram- medes rigtignok Afhængighedsbaandet niere og moro, efter- haanden som Adelens Magt forøgedos, men det var dog først do enevældige Konger, der i forrige Aarhundrede lagdo hole Landets Bondestand i do utaaleligste Slave- lænker. I den ældste Tid, inden Bondestandens Magt var rigtig knust, havde Bønderne ogsaa stor Indflydelse paa Hetsplejen