Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den ældste Tid.
11
og Lovgivningen. For den ældste Tids Vedkommende, da
der endnu ikke var nogen anden Stand, følger det af sig
selv. Men endnu længe efter var en Lov ikke gyldig, naar
den ikke blev vedtaget paa Tinge af »den menige Almue«,
og paa Danehoffene, der i mange Tilfælde baade i Rets-
spørgsmaal og Lovgivningsspørgsmaal var øversto Instans,
modte Bonden og stemte. Jydske Lov, der blev givet af
Valdemar Sejr og vedtaget som gældende for Jylland (der-
under modregnet Sønderjylland) og Fyn, siger derfor ogsaa
udtrykkelig: »Den Lot', som Kongen giver og alt Landet
tager ved, den ntaa han ej ophæve eller forandre uden
Landets Vilje, medmindre den er aabenbar mod Gad,
og selv da maa han ikke forandre den uden Landets
Vilje.«
Retsvæsenet lier i Landet var tidlig udviklet, og den
Maade, hvorpaa Staten var bleven samlet og havde torenet
sig, medførte ganske naturlig de forskellige Domstole:
lierredsting, Landsting og Kongens Ting, der nærmest kan
sammenstilles med Underret, Overret og Højesteret. Det
var vel navnlig paa Herredstingene, at Bondorne kom til
at udøve Dommermagt, skønt det ogsaa kunde ske paa
Landstingene, i det mindste i den ældre Tid. Dommerne
paa Herredstingene var Nævninger éller i Jylland og Fyn
ogsaa Sandemænd. Nævningerne valgtes for hvert Herred,
og skulde under Ed erklære den anklagedo tor skyldig
eller uskyldig. 1 hver Sag dømte som Kegel 12 Nævninger.
Disse valgtes i Skaane og Sjælland af Sagsøgeren, i Jylland
af Kongens Foged eller af Bønderne, men don saggivne
eller anklagedo kunde af dem forkaste nogle, som han ansaa
for sine personlige Uvenner; thi han havde Ret til at for-
dre ot »uvilligt Nævn«. Nævningerne fik ingen Godtgørelse
for deres Arbejde, og kun Selvejerbønder kunde vælges
dertil, Fæstoro ikke; Brydere og Gaardsiddere kunde der
paa Grund af deres Oprindelse ikke være lalo om.
Sandemændene valgtes af Kongen til livsvarige Dommere,
8 Selvejere (ikke Fæstere) i hvert Herred. De havde lige
som Nævningerne blot at dømme om den anklagedes Skyl-