Malt-Tilberedningen Og Dennes Indflydelse På Øllets Kvalitet
Kort Affattet Og Praktisk Fremstillet

9 som Hektolitervægten eller den hollandske Vægt ogsaa maa bemærkes, men ikke være det afgørende. Man maa meget skelne mellem haardt Byg og glaset Byg; glaset Byg er altid vanskeligt at malte og egner sig ikke til Malteribrug, hvorimod meget tørt Byg ofte er haardt uden derfor at være glaset. Melet Byg egner sig bedst til Maltning. Ved den kemiske Analyse af Byg kan det være til Fordel at bestemme Vandindholdet og Ekstraktmængden (Stivelsen); mindre kvælstofholdigt Byg foretrækkes for Byg, der inde- holder mere Kvælstof; dog har man Eksempler paa, at Byg, der indeholder meget Kvælstof, ogsaa kan give godt Resultat. Hvorledes Kvælstofforbindelserne blive omdannede ved Groningsprocessen, er det vigtigste; fordi man i Bygget har meget Kvælstof, er det ikke altid givet, at man derfor faar flere opløselige, ukoagulable Kvælstofforbindelser i det færdige Malt, end af Byg, der indeholder mindre Kvælstof. Den kemiske Analyse af Byg siger os ikke meget for den praktiske Drift; hele Spiringen, og hvor- ledes det spirer, har den største Betydning. At gøre smaa Spireforsøg, der godt kunne foretages i Laboratoriet med smaa Mængder af Byg, har vist sig meget formaalstjenligt, da man ved sammenlignende Forsøg kan slutte sig til, hvorledes det vil forholde sig i den praktiske Drift. Forinden vi gaa over til Støbningen af Bygget, maa kun bemærkes, at det maa være godt renset og sorteret, fri for Støv og andre Urenheder; en god Sortermaskine med Blæser vil her gøre fuldstændig Fyldest. Vadske- maskiner, hvor Bygget ved Sammenrøring med Vand søges befriet for paahængende Støv o. s. v., har ikke fundet megen Udbredelse i Praksis.