Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

97 binæring til, hvilke kan ha indflydelse paa husenes størrelse og beskaffenhet, og han maa vite, i hvilken liistand jordveien er, om den er mottagelig for yderligere forbedringer, hvorved avlingen forøkes, eller om der er anledning til opbrytning av nyland, inddragning av husmandspladser eller lignende; man maa ikke alene tilfredsstille nutidens, men tildels ogsaa fremtidens fordringer. Med alt dette paa det rene kan der gaaes til den foreløbige planlægning, hvormed menes foruten valget av byggepladsen tillike gaardsrum, have, bygningernes antal, ind- byrdes beliggenhet m. m. Som regler eller holde- punkter, der kan benyttes ved anordningen, kan fremhæves følgende: 1. Jo færre huser, desto bedre. Man bør altid under el tak eller i samme bygning samle saa mange rum, som det efter de for rummene bestemte gjenstandes natur lar sig gjøre. Adgang og opsyn biir lettere, og der vindes ikke ubetydelig i økonomisk henseende. Naar vi lænker os ethvert rum som et hus for sig, er det indlysende, at disse mange smaahuser biir kostbarere end samtlige for- enet under ett tak. Hos os forekommer endnu en temmelig spredt bebyggelse, og navnlig er dette tilfældet i vore fjeldbygder. Vi finder saaledes en hovedbygning, en bryggerhusbygning, ijøs med høilade, stald med do., laave med kornlade, et eller et par stabbur foruten smie, tørkehus, utlader m. m., alt tildels liggende uregelmæssig henkastet omkring gaardsplads og jorder. Den egentlige grund for denne metode ligger vistnok i dens relativt større sikkerhet mot ildsvaade, idel man, om et av disse mange smaahuser nedbrændte, hadde det mer i sin magt at faa reddet de øvrige, Efterat det imidler- tid nu er blit almindelig at assurere, har de der- med forbundne skjærpede bestemmelser angaaende ildsteders indretning og andre foranstaltninger til forebyggelse av ildebrand gjort det mindre paakræ- vet i den grad som tidligere at la bekvemligheten vike for hensynet til ildsikkerheten. Her skal i forbi- gaaende nævnes, at husene paa en almindelig lands- gaard kan indskrænkes like ned til 3, nemlig hoved- bygning, uthusbygning og stabbur. Hovedbygningen skulde da gi plads for eieren og hans familie, samt lor de øvrige rum, der angaar husholdningen, og endelig tjenerne. Det almindeligste er dog, at man foruten hovedbygningen har en bryggerhus- bygning med drengeværelse, rum for leiede arbei- dere,^tørreloft, rullebod etc., men disse kan ogsaa henlægges til hovedbygningen, idet kjelderetagen foruten rotfrugt- og husholdningskjelder tillike kan avgi plads for melkebod og bryggerhus samt rulle- og strykeværelse. I husets 1ste etage henlægges de sedvanlige rum for betjeningen etc. I uthusbyg- ningen tænkes samlet omtrent all, hvad der ved- kommer gaardsdriften; fjøs, stald, sauehus, svinehus, hakkelsehus, høilader, kornlader, halmrum, tærske- laave, redskapshus, vognskur, vedskur ni. ni., og ende- lig maa stabburet bygges saa stort, at der findes plads nok for baade korn, mel og andre matvarer. Ofte vil del dog være bekvemmest at utskille av uthusbygningen endel av de nævnte rum f. eks. vognskur, redskapsrum og vedskur, samt av hoved- bygningen, drengestue og bryggerhus, hvilke rum isaafald faar plads i en 4de bygning. 2. Oversigten maa være saa fri som mulig. Det er nødvendig, al den hele bedrift, som rører sig paa gaardspladsen og mellem husene, kan oversees fra et enkelt punkt, og dette bør søkes ført hen til dagligstuen, spisestuen, eierens kontor elier i mangel derav til kjøkkenet. Men heller kke utsigten over jordveien bør utestænges, og kan den ikke føres tilbake til selve hovedbygningen, bør der ialfald være et punkt i dens nærhet, hvorfra der er saa fri utsigt, al virksomheten kan kon- trolåres. 3. Husene bør saa vidt mulig danne rette linjer og vinkler med hinanden. Jo mere man har husene samlet om rektangelet eller kvadratet, des bedre fremmes oversigten og des bedre symmetri. Paa denne maate nyttiggjøres ogsaa byggepladsen bedst, idet mindst mulig gaar tapt i vinkler og kroker, og gaardsrummet faar efter sit kvadratindhold den fordelagtigste form, men der maa ogsaa tages tilbørlig hensyn til tomtens belig- genhet og terrænets form, og i tilfælde dette van- skeliggiør en rektangulær byggeplan, kan der nok avvikes herfra. 4. Der maa lages hensyn til paa kom- mende ildebran d sti Ifæld e. Under 1. er alle- rede nævnt, at man i gamle dage snart sagt for hvert enkelt rum bygget et særskilt hus, og disse gav man en respektabel indbyrdes avstandpaa gaards- plads og jorder for at sikre sig mot nogen større ildsvaade, men at dette nu er opgii, fordi man fik for mange, kostbare og ubekvemme huser. Vi maa altsaa ta andre forholdsregler for at sikre os, og vi skal nævne nogen av de vigtigste. Det kan vel ikke forlanges, at der paa enhver landsgaard skulde være saa fuldstændige slukningsapparater, at en større brand kan slukkes. Man maa derfor ind- skrænke sig til nogenlunde let at søke den stanset i dens utbrud, og for at kunne gjøre dette er det nødvendig at ha en rikelig vandforsyning nær ved haanden. En kraftig vandledning er derfor her av stor værdi, og er trykhøiden saa stor, at man ved paaskruning av en slange paa stænderen kan over- sprøite hustakene, er del godt. Det kan derfor av 13 — G. Tandberg: Bygningsvæsen paa landet.