Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

5 floate, hvorpaa muren anlægges. Flaaten kan ogsaa utføres av tømmer, og dannes da av stokker med ca. 16 cm. top, lagt side om side i murens retning og bredde. De maa være skaaret paa de to sider, der vender op og ned. For hver ca. 1,50 meter læg- ges l ver liggere, hvortil flaaten fæstes ved trænagler, og ihvorpaa de enkelte stokker skjøtes. Paa hjør- nerne lægges den ene finale ovenpaa den anden, saa- ledes at flaaten under alle langvægger i bygningen kommer en flaatetykkelse høiere eller dypere end de under tvervæggene (se lig. 6). Ved meget bløt grund anvendes 1 eller 2 lag av tømmer under den hele bygning. Hvor flaate anvendes, maa den altid føres saa dypt ned, at den ligger under grunidvandstand, da den i motsat fald snart vil raatne, og hvor grunden er av- vekslende vaat og tør, kan flaate ikke benyttes. Flaatefundamenter fordeler det overførte tryk paa en ujevn byggegrund. Av andre fundamenteringer med træ som hoved- materiale er pælefundamenter det vigtigste. Hvor Fig. 7. Pælefundament. m miden ei meget svak og vandholdig, eller hvor det gjælder at opnaa størst mulig motstand, f, eks. ndcii byggegi unden delvis bestiiar av fjeld og delvis av løsere grund, tvinges man undertiden til at an- vende denne fundamenteringsmaate; men den er van- skelig at ntføre og som oftest forbunden med betrag- telige om k ost nin ger. Naar byggegrunden er ut g ravet til ca. 25 cm. under grundvand-stand, nedrammes pæler under samtlige bærevægger. Pælenes antal og størrelse maa rette sig öfter den overførte belastning og grun- dens beskaffenhet. Den almindeligste avstand mel- lom pælerækkerne vuricrcr fra 0,75 til 1,00 ni. (hvor dei over pælene benyttes beton med jern, noget større). Pil nedram ning brakes rambukk, der drives med haandkraft, damp eller motor. I de fleste tilfælde vil det være nødvendig at forsyne pælehodet med en jernring, for at undgaa at pælene spaltes ved ned- ramn ingen, og er grunden noget fast eller iblandet løs sten, maa den ogsaa forsynes med sko nedentil (se fig. 7). Naar pælene er .nedrammet, avskjæres de oventil i en høide av 10 til 15 cm. over fundamentgrøftens bund. Utføres gru nidmuren over pælene av naturlig sten, maa pælehoderne forbindes med tverstykker, hvorpaa igjen anbringes langstrøer enten av tømmer eller planker. Før disse paalægges, maa der fyldes og »tampes i høide med overkant træverk, hvorefter grundmuren kan opføres. I den senere tid er man gaat mer og nier over til at anvende betonstøpning istedetfor mur av na- turlig sten -over pælehoderne. Man kan da sløife tverstykker og langstrøer saint paafyldning, idet man støper betonen direkte paa den utgravede grund, saa- ledes at pælehoderne g,aar 10 å 15 cm. op i den støpte masse. Til forsterkning anbringes langankers av jern 10 å 15 cm. over pælehoderne (se fig. 7). 4. Utstikning og nivellering av tomten. Naar tegningerne til et hus er utarbeidet, og grav- ning&arbeidet skal paabegyndes, overføres maalene fra tegningerne til terrænet. Først bestemmes hoved- flugten, hvorefter de nødvendige vinkler utstikkes, saaledes at man faar bygningens samtlige hovedhjør- ner; derefter opsættes salinger (planker eller bord befæstiget i horisontal retning til pæler ved hvert hjørne og ca. 0,60 m. utenfor disse). I salingerne avmerkes derpaa de forsk jellige linjer for grav- ning, fundamenter, grundmur og 1ste etages ytre væg etc.