Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

6 Alle h'ovedmaal bør avsættes enten ved hjælp av nøiagtig haandmaal (helst av staal) eller ved maal- lægter (lægter paa 5 å 7 meters længde, hvor hver meter er korrekt avmerket). Der maa altid omhyg- gelig paasees, at alle maal tages nøiagtig horison- talt. Til bestemmelse av utgravningens rigtige dybde, samt under forutsætning av, at tomtens utgravning skal utføres i akkord efter en bestemt pris pr. m.3, maa der paa forhaand optages et nøiagtig nivelle- ment enten ved almindelig vaterpas eller ved nivellér- instrument. Kap. II. Bygningsmaterialer. 1. Sten. a. Naturlig sten. Den naturlige sten faar en stadig stigende an- vendelse ved opførelse av bygninger. Efterat tegl- sten blev almindelig utbredt, blev naturlig sten næsten udelukkende kun benyttet til grundmur og av og til som vægmateriale i stald og fjø-s; men i den senere tid har man begyndt mer og mer at anvende den na- turlige sten, og særlig da som vægmateriale — hvor- om senere. Kvarts er den haardeste stenart, men er som oftest vanskelig at utsprænge og bearbeide, hvorfor den væsentlig anvendes lil almindelige grundmurer og under terrænet, hvor utseendet spiller en under- ordnet rolle. Den motstaar fortræffelig al slags syre, saa den tildels brukes ved teknisk-kemiske fa- brikker. G r a il i l — og de med denne beslegtede sten- urter gneis og syenitter — er de almindeligste og bedste som bygningsmateriale. Disse bestaar av en blanding kvarts, feltspat og glimmer — og jo mer finkornet denne blanding er, des sterkere er som re- gel stenen. Farven kan variere mellem graa, brun, rød, hvit o. s. v., men denne har liten indflydelse paa stenens godhet. Den kan være vanskelig at be- arbeide, men da den har gode, sletter eller fuger, der ligger paralelt, lar den sig ofte med lethet kløve. Den motstaar udinerket godt veiréts indflydelse, taa- ler en stor belastning (45 kg. pr. cm.2) og er, naar den er finkornet, let at finhugge, hvorfor den har en stor anvendelse som trappesten, og forøvrig hvor det gjælder at faa plane flåter. Granitsten er en god varmeleder og den passer derfor mindre til væg- ger i opvarmede huser, medmindre den paa inder- siden bakmures med almindelig teglsten i mindst 1 stens (24 cm.) tykkelse; i motsat fald vil den slaa fugtighet fra sig. Likeledes bør den ikke benyttes til dækstener over murede gavler eller muravslut- ninger uten at være isoleret paa under- eller over- siden med bly, sink eller andet for fugtighet ugjen- nemtrængelig materiale. Sættes granitsten i mørtel, bør denne være remen Iblandet. Den har liten mot- standsevne mot ild og kan saaledes ikke anvendes til peiser eller ildsteder. Kalksten indeholder altid en større mængde klorsur kalk og kan være av forskjellig farve og værd som bygningsmateriale. En kjendt kalkstensart er marmor, der paa grund av, at den er forholdsvis let at bearbeide baade med sag og meisel, samt let at polere, i stor utstrækning benyttes til vægbeklæd- ning (i plater), samt til trapper, søiler og ornamen- talt utstyr. Kalksten er — naar den er fast og uten sletter __ et godt byggemateriale, men maa ikke benyttes ved ildsteder eller hvor den kan være utsat for sterk hete. Størst anvendelse har den dog ved kalkbræn- ding. Sandsten indeholder knuste masser av tor- skjellige bergarter — kvarts, gneis, granit etc., der har forenet sig under paavirkning av et eller andet i naturen forekommende bindemiddel som kiselsyre, lere, kalk, jernoksyd m. m. — Efter arten av binde- middel faar den sin farve. Den er ikke nogen sterk bygningssten og den trækker megen fugtighet til sig, men er let at tildanne. Til mur under grunden samt til ildsteder er den utjenlig, men til vægger etc. over terrænet er den meget anvendelig, samtidig som den er en forholdsvis slet varmeleder. Den lyse sand- sten er sterkere og bedre end den røde. Kleb ersten. Kleber er en bløt stensort, som med leihet lar sig sage og hugge. Den bestaar ho- vedsagelig av magnesiasilikater, især talk og klorit. Klebersten varierer saavel i haardhet som farve, og den findes paa flere steder i Norge, dog mest i Gudbrandsdalen, Smaalenene og omkring Bergen.